Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
Nyt sportsakademi styrker os, fortæller TM Tønder – SønderjyllandNYT

Nyt sportsakademi styrker os, fortæller TM Tønder

TM Tønder Håndbold A/S roser et nyt tiltag på Det Blå Gymnasium Tønder, hvor man fra næste skoleår starter et nyt sportsakademi som et godt tilbud til Tønder Kommunes unge og dygtige håndboldspillere.

Her kan eleverne kombinere især håndboldtræning med en studentereksamen på HHX, HTX og EUX Business.

“Talentudvikling er meget vigtig for TM Tønder Håndbold A/S. Vi har som en del af klubbens målsætning, at vores egne talenter skal være så dygtige, at der hvert år kommer lokale spillere ind i førsteholdstruppen,” siger formand for bestyrelsen i TM Tønder Håndbold Elite A/S, Stefan Østerby-Jørgensen.

Det vækker derfor glæde i klubben, at Det Blå Gymnasium Tønder etablerer et Sportsakademi i det kommende skoleår:

”Vi forsøger løbende at udvikle dygtige lokale spillere, og vi har en ambition om at fortsætte med dette.

Allerede i sidste sæson gav vi debut til U19-spilleren Magnus Tarp Poulsen, og i den kommende sæson er der flere talentfulde 1. års seniorspillere, der træner med 1. holds truppen,” fortæller bestyrelsesformanden.

TM Tønder oplever et kraftigt voksende antal medlemmer på ungdomssiden og fik sidste år Dansk Håndbold Syds pris som Årets Forening 2023/24.

Talentudvikling af egne spillere er en væsentlig del af strategien i TM Tønder Håndbold, og Stefan Østerby-Jørgensen understreger, at bestyrelsen har fokus på udviklingen af flere årsager:

”Håndboldspillerne bliver dygtigere og dygtigere, og kravene til den enkelte spiller er gennem de seneste år øget gevaldigt. Ikke mindst på det fysiske plan, hvor der er et stort spring fra ungdomshåndbold i U19-rækkerne op til niveauet i 1. division.

Derfor er det også meget glædeligt, at unge i Tønder Kommune nu får muligheden for at kombinere deres skolegang på Det Blå Gymnasium med både fysisk, teknisk og taktisk håndboldtræning. Nu får spillerne på fortrinsvis vores U17 og U19 hold muligheden for at træne endnu mere, samtidig med at de også får en attraktiv studentereksamen”, udtaler formand for bestyrelsen i TM Tønder Håndbold

  • Related Posts

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Indsendt af Lisbeth Oxholm Andersen, Havnebyvej 9, 6792 Rømø Fra den 24. februar til 9. marts kan du stemme til repræsentantskabet i Velliv Foreningen. Hvis du har pension i Velliv,…

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Der var både kolde fingre og varme smil, da Kloster Mærken onsdag aften holdt årets generalforsamling – denne gang i egne rammer i Æ Mærkens Hus. Og selv om formanden…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content