Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
Kommuner går sammen om at hjælpe omplacerede arbejdere – SønderjyllandNYT

Kommuner går sammen om at hjælpe omplacerede arbejdere

Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune går sammen for at hjælpe omplacerede slagteriarbejdere

På en trist baggrund har Danish Crown tilbudt slagteriarbejdere omplacering til blandt andet Blans i Sønderjylland. Derfor går Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune nu sammen for at sikre en god overgang for tilflyttere.

Danish Crowns slagteri i Blans mellem Sønderborg og Aabenraa opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de mange medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så derfor går kommunerne sammen om at hjælpe eventuelle tilflyttere til en god, ny start i det sønderjyske. 

– Det er aldrig let at stå over for store forandringer, og især ikke et jobskifte, man ikke selv har valgt. Trods de triste omstændigheder glæder jeg mig over, at vi i Sønderjylland kan tilbyde dem nye muligheder, og i Sønderborg Kommune står vi selvfølgelig klar til at hjælpe de slagteriarbejdere, der har lyst til at flytte herover, siger Erik Lauritzen, borgmester i Sønderborg Kommune i en udsendt pressemeddelelse

Foruden et nyt sted at bo vil omplaceringen for mange også omfatte overvejelser om familieliv og arbejde til partneren. Heldigvis har både Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune gode erfaringer med tilflyttere. 

– Vi har et stærkt samarbejde med virksomhederne i hele Sønderjylland, så vi også kan støtte op med job til partnere, som ofte er en udfordring, når man skal flytte. Det er jo ofte familier, der skal kunne se sig selv bosat i et nyt område, siger Jan Riber Jakobsen, borgmester i Aabenraa Kommune.

Skulle omplaceringen alligevel vise sig at være for stor en omvæltning for tilstrækkeligt mange medarbejdere, har Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune dog også en plan for, hvordan de kan afsætte de ledige stillinger, der måtte være tilbage.

– Opkvalificering og omskoling af ledige i begge kommuner vil være helt naturligt. Der er allerede i dag et tæt og godt samarbejde med Danish Crown om dette, og det skal vi selvfølgelig udbygge, også i samarbejde med fagforeningerne og andre relevante partnere, siger Erik Lauritzen.

Borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, er enig.

Related Posts

To mænd fængslet efter fund af enorme mængder falske 20-kroner ved grænsen

To albanske statsborgere sidder nu varetægtsfængslet i fire uger, efter politiet torsdag gjorde et opsigtsvækkende fund ved grænsen i Padborg. En tilsyneladende rutinemæssig kontrol udviklede sig til en større sag…

Rolig nat i Syd- og Sønderjylland: Snestormen udeblev

Trods varsler om snestorm i store dele af politikredsen har natten til torsdag forløbet stille og uden større problemer. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi og det lokale beredskab her…

Fik du læst disse artikler?

Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
Skip to content