Redaktionen
Diget ved Ballummarsken er sunket op mod en halv meter – og finansieringen til at renovere og forhøje diget er stadig ikke på plads. Politikerne lover handling, men advarslerne fra digelaget lyder: Vi kan ikke vente længere.
Ballum / Tønder
Ballumdiget – det over 100 år gamle værn mod Vadehavets kræfter – er i alarmerende
dårlig stand.
Flere steder er diget sunket med op til en halv meter, samtidig med at havspejlet hvert år stiger, og lokale politikere advarer nu om, at et digebrud kan få katastrofale følger helt ind i Tønder by.
“Ballumdiget beskytter ikke kun Ballummarsken og landsbyerne – det beskytter også Tønder.
Bryder diget sammen, kan vandet stå meterhøjt i Tønder By få timer senere,” advarer Hans Otto Sørensen (V).
Diget skulle være ca. 6 meter højt, men det mangler allerede nogle steder en del i dette. Det er værd at huske på, at når stormen – orkanen – raser, vil der være flere meter høje bølger, der skal lægges oveni gennemsnitsvandstanden. Derfor skyller bølgerne allerede over diget ved en vandstand på omkring 4 – 4,5 meter, og gnaver hul i digets bagside.
Derefter går det kun kort tid, inden diget kollapser over en stadig større strækning, og vandet fosser ind i umådelige mængder. ”Badekarret” udenfor er nærmest uendeligt og helt uudtømmeligt (strækker sig helt til England).
Derfor ønskes diget forhøjet til 6,60 meter.
Hans Otto Sørensen på Ballum-diget.
Millionhul i finansieringen
Trods en færdig plan for renoveringen og forhøjelsen, står projektet stille. Bomstille. Staten har bevilget 26,65 millioner kroner, og Tønder Kommune har for nogle år siden afsat 7,5 millioner kroner – men der mangler stadig en bevilling på op mod 21 – 22 millioner kroner, før arbejdet kan sættes i gang (og det er efter, at Digelaget selv financierer 3 mill kr. Den samlede anlægsudgift anslås til ca. 58 mill. kr.
“Vi startede arbejdet med planlægningen i troen på, at finansieringen hurtigt ville falde på plads, men vi er stadig der, hvor intet er afklaret,” siger Kresten Hansen fra Ballum Digelag.
Ifølge ham har Ballumdiget “den dårligste tilstand i hele Vadehavsregionen – sammenlignet med både Danmark, Tyskland og Holland.”
Budgetkaos og politiske drillerier
På et valgmøde i Løgumkloster forklarede borgmester Jørgen Popp Petersen (SP), at sagen var drøftet ved kommunens budgetseminar: “Vi kiggede på erfaringerne fra Juvrediget, men der var ikke plads i anlægsrammen.”
Det får dog Hans Otto Sørensen til at ryste på hovedet.
“Venstre havde lagt et forslag om finansiering ind i budgetkataloget på dag ét af budgetseminaret. Men i løbet af natten blev det fjernet fra dagsordenen,” siger han. Set i lyset af en kassebeholdning hos Kommunen på 400 mill. kr., skulle pengene nemt kunne findes.
Og han forstår slet ikke, at indbyggerne langs Vadehavet og i Tønder By affinder sig med situationen og ikke forlanger handling nu, så de kan sove roligt om natten, også når stormen raser, og vandet presses mod digerne.
Torben Struck (S) har sammen med Lars Rømer Olsen besøgt digegreven ved Ballum-diget for at høre mere om dets tilstand.
Torben Struck (S), der sammen med Lars Rømer Olsen (S) tidligere har besøgt Digelauget, bekræfter situationens alvor: “Vi ved, der mangler penge – men vi håber stadig, staten vil tage en større del. Vi er klar til lokale løsninger, når dét er afklaret.”
“Det er ikke et lokalt problem – det er et fælles ansvar”
Ved mødet i Løgumkloster pegede flere deltagere også på, at den årlige nedbørsmængde øges ganske kraftigt, og at vandmængderne i både Brede Å og i Vidå-systemet stiger og stiger, og at sluserne i både Ballum og Højer har en for ringe kapacitet, et forhold, der forværres år for år.
Når vandstanden i Vadehavet samtidig hæver sig, kan det indre vand ikke ledes ud – og risikoen for oversvømmelser øges betydeligt, efterhånden som årene går.
“Vi skal derfor også se på Vidå-problematikken, hvis vi fortsat vil have landbrug i området,” sagde Bo Jessen (Tønder Listen), som også deltog i mødet i Løgumkloster, og som således støttede Hans Otto Sørensen.
“Aabenraa Kommune må også tage del i en løsning, for en del af vandet kommer dérfra.”
Landmænd og beboere frygter det værste
Flere fremmødte ved valgmødet udtrykte dyb bekymring for udviklingen, og ønskede handling, samt pegede på mulige løsninger.
En deltager i mødet fortalte: “I Dittmarsken har man for længst indført pumpesystemer. Vi kan ikke bare lave vådområder – vi skal kunne pumpe vandet væk.”
Andre pegede på, at grødeskæring af vandløb kun sker én gang årligt, selvom behovet er vokset markant på grund af øgede nedbørsmængder.
“Handling nu – ikke bare flere møder”
Hans Otto Sørensen er ikke i tvivl: “Vandløbene er dimensioneret i 1940’erne, 50´erne og 60´erne; kapaciteten er nu alt for lille – de kan ikke følge med nutidens større nedbørsmængder, som er en følge af klimaændringerne. Hvis vi ikke handler nu, vil indvandet en dag stå højt i Tønder by. Det nytter ikke noget fortsat kun at snakke, hverken om Ballumdiget eller om indvandet. Vi kan ikke vente, til katastrofen er indtrådt. Det er menneskeliv, husdyrenes liv og store værdier i huse, gårde, byområder og landbrugsjord, der er på spil. Det er milliardværdier. Derfor skal ske noget – og vi skal starte på det nu.
”Han peger på erfaringer fra Langeland, hvor et digebrud for to år siden stadig gør jorden ubrugelig:
“Når saltvandet først kommer ind, kan der gå adskillige år, før markjorden er dyrkbar igen.”
Faktaboks: Ballumdiget i tal
Længde: ca. 7 km
Anlagt: omkring 1915
Sunket: flere steder op til ½ meter
Projektsum: ca. 58 mio. kr.
Bevilget midler: 26,65 mio. kr. fra staten og 7,5 mio. kr. fra Tønder Kommune
Manglende finansiering: ca. 21-22 mio. kr.
Risiko: Stormflod kan nå Tønder by indenfor et par timer ved digebrud ved Ballum
Det har allerede været tæt på: Ved decemberorkanen i 1999 var det meget tæt på. Kun det forhold, at stormen kulminerede ved lavvande, hindrede et stort digebrud med store skader til følge.
