Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
TM Tønder lancerer Projekt29: Ambition om ligaoprykning og vækst i kommunen – SønderjyllandNYT

TM Tønder lancerer Projekt29: Ambition om ligaoprykning og vækst i kommunen

Tønder: TM Tønder har skudt Projekt29 i gang, klubbens nye treårige strategi, der skal løfte elitehåndboldklubben frem mod 2029. I sidste uge samlede klubben sponsorer, samarbejdspartnere og nøglepersoner til kickoff-møde på Campus Tønder, hvor klubbens formandskab præsenterede planen for fremtiden.

”Vi sætter stor pris på alle vores samarbejdspartnere, som allerede støtter os og som kan se fordelene ved at understøtte klubben og medvirke til udviklingen omkring TM Tønder. Men der er sket en voldsom udvikling inden for dansk herrehåndbold, der betyder, at der er kommet langt flere penge i både herreligaen og i 1. division, end man kunne forudse i 2023. Hvor vi med vores økonomi tidligere lå i toppen af første division økonomisk set, så ligger vi i dag kun i midterfeltet,” sagde næstformand Steen Silberg Thomsen.

Økonomi og sportslig fremgang

Klubben har nu styr på økonomien og har haft sorte tal de sidste to regnskabsår. Sportsligt ses også fremskridt, med fire spillere inden for rækkevidde af det danske ungdomshold.

”Fremadrettet skal vi fordoble vores indtægter, og vi satser på at øge vores indtægter med en million kroner årligt. For at lykkes med det, bliver det afgørende, at alle bidrager, og at de bredeste skuldre bærer det største læs,” sagde formand Stefan Østerby-Jørgensen.

Målet med den nye strategi er at konsolidere klubben i toppen af første division og skabe grundlaget for oprykning til Håndboldligaen.

TM Tønder – et unikt tilbud for kommunen

På mødet påpegede Steen Silberg Thomsen, at TM Tønder er det eneste elitetilbud inden for idræt i hele Tønder Kommune, og at klubben derfor har en særlig rolle i at tiltrække nye borgere til kommunen gennem både idræt og kulturtilbud.

”Vi vil fortsat gerne være mere end en håndboldklub og bidrage til vækst og udvikling i kommunen. Men det kræver, at vi rykker sammen i bussen og sikrer klubben mulighed for og midler til, at vi kan konsolidere os i første divisions top-tre og derigennem realisere målsætningen om oprykning til Håndboldligaen,” sagde Steen Silberg Thomsen.

Klubben har i dag 18 strategiske samarbejdspartnere og håber at nå 25 i den kommende strategiperiode. TM Tønder tilbyder også andre aktiviteter, herunder en meget aktiv fanklub, TMT Redsupport, der understøtter klubben både på og uden for banen.

Sportsligt setup og talentudvikling

TM Tønder satser fremadrettet på, at halvdelen af spillerne kommer fra egne rækker, så klubben kan fastholde talenter internt i stedet for at hente fra andre klubber. Klubben har desuden et træningssetup, som giver potentiale for ligaoprykning. Spillerne får også hjælp til praktiske ting som mad, så de kan fokusere på håndbolden, fortalte Steen Silberg Thomsen under mødet.

Klubben har gennem de sidste år bidraget til tilflytning til kommunen med 40 nye borgere, hvoraf 20 stadig bor i Tønder Kommune.

TM Tønder i hele kommunen

TM Tønder benytter faciliteterne i Tønder samt i Bredebro, Skærbæk og Løgumkloster. Klubben har spillet træningskampe i Skærbækcentret op til sæsonstart, og i Løgumkloster blev der afviklet en pokalkamp som del af forberedelserne. På mødet blev det også fremhævet, at erhvervslivet i Tønder viser større interesse og engagement i klubben sammenlignet med de andre centerbyer.

”Vi kan skabe udvikling og netværk i kommunen, tiltrække unge og nye borgere og understøtte ungdomsuddannelserne – men det kræver, at vi har opbakning og ressourcer. Projekt29 er vores vej frem mod ligaen og videre,” sluttede Steen Silberg Thomsen.

  • Related Posts

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Indsendt af Lisbeth Oxholm Andersen, Havnebyvej 9, 6792 Rømø Fra den 24. februar til 9. marts kan du stemme til repræsentantskabet i Velliv Foreningen. Hvis du har pension i Velliv,…

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Der var både kolde fingre og varme smil, da Kloster Mærken onsdag aften holdt årets generalforsamling – denne gang i egne rammer i Æ Mærkens Hus. Og selv om formanden…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content