Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
Indstil kandidater til Handicapprisen 2025 – SønderjyllandNYT

Indstil kandidater til Handicapprisen 2025

Tønder Kommune og Handicaprådet hylder ildsjæle og initiativer

TØNDER: Hvem fortjener et skulderklap for en særlig indsats for borgere med handicap? Det spørgsmål stiller Tønder Kommune og Handicaprådet nu, hvor det fremgår af en pressemeddelelse, at indstillingsrunden til Handicapprisen 2025 er åbnet.

Frist til 1. november

Alle borgere kan frem til 1. november 2025 indsende forslag til, hvem der bør modtage prisen. Indstillingen skal være skriftligt begrundet og sendes til:

Handicaprådet, Wegners Plads 2, 6270 Tønder
eller pr. e-mail til as6@toender.dk.

Handicapprisen består af 5.000 kroner, et diplom og en buket, og den bliver uddelt ved et offentligt arrangement på rådhuset i Tønder den 3. december kl. 16.00 på FN’s Internationale Handicapdag.

Mange kan komme i betragtning

Handicaprådet understreger, at både enkeltpersoner, foreninger og virksomheder kan indstilles. Det kan være:

  • En frivillig, der altid stiller op og gør en forskel.
  • En forening, som har skabt fællesskab og glæde for handicappede borgere.
  • En virksomhed eller institution, der viser, at inklusion kan lade sig gøre i praksis.
  • En borger med handicap, der har været et forbillede ved at bevare et aktivt liv på trods af udfordringer.

Kommunalt ansatte og arbejdspladser kan dog ikke indstilles, hvis indsatsen er sket som led i ansættelsen.

En tradition siden 2009

Handicapprisen har været uddelt hvert år siden 2009 og har gennem årene hyldet en bred vifte af ildsjæle. Sidste år gik prisen til Jette Moshage, mens bl.a. Bluefighters i Toftlund Håndboldklub, SIND-huset og Rosenvængets Venner tidligere har været blandt modtagerne.

En pris med betydning

– Hver dag er der mennesker i Tønder Kommune, som gør en forskel, der rækker langt ud over det forventede. Med Handicapprisen får vi mulighed for at hylde netop dem, der gør livet bedre for borgere med handicap, skriver Tønder Kommune i pressemeddelelsen.

Alle er velkomne til at deltage i prisuddelingen den 3. december, men af hensyn til forplejning er der tilmelding.

artikelfoto: Tønder Kommune

  • Lene Hansen

    Related Posts

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Indsendt af Lisbeth Oxholm Andersen, Havnebyvej 9, 6792 Rømø Fra den 24. februar til 9. marts kan du stemme til repræsentantskabet i Velliv Foreningen. Hvis du har pension i Velliv,…

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Der var både kolde fingre og varme smil, da Kloster Mærken onsdag aften holdt årets generalforsamling – denne gang i egne rammer i Æ Mærkens Hus. Og selv om formanden…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content