Lene Hansen
Tønder – Forestil dig en mark, hvor både strøm og fødevarer bliver høstet side om side – uden at det ene udelukker det andet.
Det lyder som fremtidsmusik, men et nyt dansk forsøg fra Aarhus Universitet viser, at det kan lade sig gøre. Og netop Tønder Kommune kan blive et af de steder i landet, hvor den nye teknologi får størst betydning. Her planlægges der med op til 1.200 hektar jord til solceller.
Solceller som læhegn i markerne
Traditionelt opstilles solceller i 30–45 graders vinkel, hvilket gør markerne uegnede til landbrug. Men i forsøget i Foulum har Aarhus Universitet opstillet lodrette solceller med øst-vest orientering midt i korn- og kløvermarker.
Resultaterne overraskede selv forskerne:
- Udbyttet af afgrøder var næsten det samme som på marker uden solceller.
- Panelerne producerede næsten lige så meget strøm som de traditionelle anlæg.
- Energien blev produceret på tidspunkter, hvor elforbruget i Danmark er højest – nemlig morgen og eftermiddag.
”Det er et dobbelt udbytte. Vi kan høste både elektricitet og afgrøder på samme areal,” forklarer Marta Victoria, lektor ved Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet, i pressemeddelelsen.
Landbrug og energi kan gå hånd i hånd
For Tønder Kommune kan lodrette solceller ændre debatten om de store energiprojekter. Mange borgere har været bekymrede for, at solcelleparker beslaglægger værdifuld landbrugsjord og ændrer landskabet markant.
Hvis solcellerne i stedet opstilles lodret, kan landmænd fortsat dyrke jorden. Samtidig fylder selve panelerne kun omkring 10 procent af arealet. Ifølge universitetets beregninger ville det kræve 18–26 procent mere jord, hvis el og fødevarer skulle produceres hver for sig.
”Afgrøderne tilpasser sig. De mærker ikke, at der står solpaneler i marken, og de kan godt lide beskyttelsen mod vinden,” siger professor Uffe Jørgensen fra Institut for Agroøkologi.
Borgerne foretrækker lodrette solceller
Forskerne har ikke kun set på udbytte og energiproduktion. De har også undersøgt, hvordan borgerne oplever de nye anlæg. I et VR-eksperiment med mere end 100 deltagere blev lodrette solceller vurderet mere positivt end konventionelle solcelleparker.
Panelerne blev opfattet som mindre landskabsforstyrrende og mere naturlige – næsten som moderne læhegn. Samtidig scorede de højere på oplevet innovation og miljøvenlighed.
”Deltagerne kunne bedre lide de lodrette paneler – især når de så, at markerne stadig kunne høstes,” siger adjunkt Gabriele Torma fra Institut for Virksomhedsledelse.
Erfaringer fra andre lande i Europa
I flere europæiske lande arbejdes der allerede med såkaldt agri-voltaik, hvor solceller integreres i landbruget. Målet er at bruge arealet mere effektivt og undgå konflikter mellem energi- og fødevareproduktion.
Lodrette solceller er især blevet testet i Tyskland, Frankrig og Holland, hvor teknologien har vist sig at kunne levere stabile mængder strøm, samtidig med at markerne dyrkes.
For Tønder Kommune kan de europæiske erfaringer give inspiration til at kombinere store energiprojekter med fortsat landbrugsdrift – og dermed imødekomme bekymringer hos både landmænd og naboer.
Klimafordele og færre materialer
Aarhus Universitet peger også på, at den lodrette opstilling har klimamæssige fordele. Panelerne er dobbeltsidede er glasmontetet og kræver ikke de tunge aluminiumsrammer, der bruges i traditionelle anlæg. Det reducerer både CO₂-belastningen og materialeforbruget.
Samtidig giver den lodrette konstruktion mindre vindmodstand og bruger færre materialer end traditionelle, hævede solcelleparker.
Men det er ikke kun teknikken, der imponerer. Forskerne har også undersøgt borgernes reaktioner – og her skiller vertikale solceller sig positivt ud.
Samtidig giver den lodrette placering mindre vindmodstand, hvilket gør konstruktionen mere robust.
Perspektiver for Tønder
Forskerne understreger, at lodrette solceller ikke er en erstatning for alle typer anlæg, men et supplement, der især giver mening i landbrugsområder med stor arealkonkurrence.
I Tønder, hvor store dele af energiplanerne har mødt kritik for at beslaglægge marker, kan teknologien blive en gamechanger. Her kan lodrette solceller give mulighed for både at sikre lokal fødevareproduktion, producere grøn strøm – og skabe større accept i lokalsamfundet.
”Vertikal agri-voltaik er en vej til at frigive areal i et land, hvor både landbrugs- og energiplads er under pres,” skriver Aarhus Universitet i pressemeddelelsen.
Fra forsøg til fremtid
Forsøget er en del af EU-projektet Hyperfarm, som skal vise, hvordan landbrug kan bidrage til både energi- og fødevareforsyning.
Næste skridt bliver at teste systemerne over længere tid og med flere afgrøder. Men allerede nu viser forskningen, at fremtidens solceller ikke nødvendigvis behøver at stå i lukkede parker. I stedet kan de integreres i de marker, vi allerede dyrker.
Og i Tønder Kommune kan det betyde, at de 1.200 hektar solceller bliver en del af det levende landbrug – ikke en erstatning for det.
Redaktionen
