
Aktnr.: 12
Kontrolbesøg i forbindelse med velfærdskontrol 5%. Følgende områder er kontrolleret: Dyrevelfærd og Medicin. Kontrollerede følgende: farestald, løbestald, klimastald, transponderstald, løsdrift for polte/gylte samt restgrise og udendørs sygestier. Alle grise i besætningen er ifølge ansat A fremvist ved kontrollen. Tilstede ved kontrollen: ansat A, for Fødevarestyrelsen A samt dyrlæge B. Besætningsejer Jørgen Popp Petersen er kontaktet før kontrollens begyndelse og forsøgt at kontakte efter kontrollens afslutning. Kontrollen i stalden er gennemført fra kl. 11:10-14:50. Der er udleveret retssikkerhedsblanket i forbindelse med kontrollens begyndelse. I forbindelse med kontrollen er der optaget billeder og film.
Hygiejne: Det vejledes om at der i forrum skal findes engangshåndklæder til tørring af hænder efter håndvask. Disse kan være af papir der smides ud eller af stof der smides til vask efter hver tørring. Der vejledes om at der skal foretages effektiv rottebekæmpelse. Der er under kontrollen konstateret levende rotte i løbestalden samt døde mus i klimastalden og død rotte mellem transponderstald og farestald. Det indskærpes at døde produktionsdyr skal opbevares på en opbevaringsfacilitet indtil afhentning.
Følgende er konstateret:
Klimastald 1: 2 døde smågrise lå på staldgangen, udenfor stierne. Ansvarlige oplyste at grisene var døde dagen inden.
Klimastald 2: 2 døde smågrise lå på staldgangen, udenfor stierne. Ansvarlige oplyste at grisene var døde dagen inden.
Klimastald 4: 3 døde smågrise lå på staldgangen, udenfor stierne. Ansvarlige oplyste at grisene var døde dagen inden.
Løsdrift / restgrise: der var et dødt slagtesvin, vægt ca. 70 kg, liggende død i løsdriften. Den var blå/grøn i farven og oppustet. Desuden lå der i dybstrøelsen flere knogler fra grise. Ansvarlige havde ingen bemærkninger.
Indskærpelse medfører 2 gebyrbelagte opfølgende kontrol. Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede eller fremsendte retssikkerhedsblanket.
Det indskærpes, at søer og gylte senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring skal være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. Enkelte dyr, som er aggressive, er blevet angrebet af andre svin eller er syge eller skadede, kan dog opstaldes midlertidigt i individuelle stier eller aflastningsstier. Følgende er konstateret: 26 søer/gylte der er løbet den 12. september 2022, var stadigvæk opstaldet i enkeltbås ved kontrollen den 25. oktober 2022. Det vil sige de har været opstaldet i enkeltbåse i 6 uger og 2 dage. Ansvarlige havde følgende bemærkninger: Der er sket en fejl og den forkerte række grise er flyttet til transponderstalden.
Indskærpelse medfører 2 gebyrbelagte opfølgende kontrol. Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede eller fremsendte retssikkerhedsblanket.
Det indskærpes, at alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. Følgende er konstateret: I løbestalden var der mangel på halm eller andet rode- og beskæftigelsesmateriale ved 200 af de 300 grise der gik enkeltdyrsboks samt i de 3 gyltestier. Ansvarlige havde ingen bemærkninger.
Indskærpelse medfører 2 gebyrbelagte opfølgende kontrol. Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede eller fremsendte retssikkerhedsblanket.
Det indskærpes, at svin skal have adgang til et fysisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt drænet og rent, og som gør det muligt for alle dyrene at ligge ned samtidig. Følgende er konstateret: i løsdriften, hvor der gik 51-53 grise i forskellig størrelse, var der ikke tørt leje for grisene at ligge på. Bunden var våd og meget blød samt bestod af en blanding af afføring, urin og gammel halm. Ansvarlige havde ingen bemærkninger.
Indskærpelse medfører 2 gebyrbelagte opfølgende kontrol. Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede eller fremsendte retssikkerhedsblanket.
Det indskærpes at den besætningsansvarlige skal sikre sig, at grisene passes af et tilstrækkeligt antal personer der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, så grisene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt. Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at de personer, der passer grisene, har modtaget instruktion og vejledning om bestemmelserne i lovgivningen om grises velfærd. Følgende er konstateret: De ansatte der passer klimastald, løsdrift/restgrise samt syge- og tilskadekomne grise, har ikke den fornødne faglige viden til at passe grisene velfærdsmæssigt forsvarligt. Der er ikke den fornødne personale til at passe grisene velfærdsmæssigt forsvarligt. Virksomheden havde ingen bemærkninger.
Indskærpelse medfører 2 gebyrbelagte opfølgende kontroller. Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede eller fremsendte retssikkerhedsblanket.
Kontrolrapport:
Indskærpelse: Hygiejne
Politianmeldelse: Dyrevelfærd – besætning
Opdateret den 11. sept 2025 kl 20.03: Der var oprindelig brugt et foto af en staldbygning, men det oplyses af en læser at det er ikke Popps ejendom. Det er dog ikke det vi har fået oplyst /LH







