Redaktionen
Vestjylland rummer ifølge forskere et helt unikt potentiale for vindenergi. Her er klima, infrastruktur og befolkningstæthed i en klasse for sig.
Men udbygningen rejser samtidig spørgsmål om, hvor og hvordan møllerne placeres – især i områder tæt på Vadehavet og marsklandet.
Ifølge det nye Energibarometer 2024 fra Green Power Denmark blev der kun opført 12 nye landvindmøller i hele Danmark sidste år. Det er det tredje dårligste år siden 2016. Alligevel vurderer professor Peter Enevoldsen fra Aarhus Universitet, at netop Vestjylland er et af verdens allerbedste steder at udnytte vindkraft.
– Forholdene i Vestjylland kunne ikke være bedre. Her er lav befolkningstæthed, masser af plads og vindforhold på niveau med havvind, men uden de høje omkostninger. Samtidig er infrastrukturen god, og den lokale ekspertise findes allerede, siger han.
Vindmøller i marsklandet giver debat
Samtidig rejser udbygningen af landvind spørgsmål om, hvordan man sikrer balance mellem grøn energi og naturbeskyttelse. Ved Vadehavet og i marsklandet – som begge er unikke naturområder med stor international betydning – er placering af nye vindmøller et ømtåleligt emne.
Her mødes to hensyn: På den ene side behovet for billig og klimavenlig energi. På den anden side ønsket om at bevare et af Danmarks mest sårbare landskaber, der både er UNESCO-verdensarv og et af Nordeuropas vigtigste områder for fugle- og dyreliv.
Ifølge forskerne er det netop den sociotekniske vurdering – altså balancen mellem klima, naboer, befolkningstæthed, natur og infrastruktur – der gør Vestjylland så særligt. Mange peger på, at det åbne land bag Vesterhavet rummer bedre muligheder end marsken, hvor naturhensyn vejer tungere.
Behov for flere energiingeniører
Hvis potentialet i Vestjylland skal realiseres, kræver det mange flere fagfolk. En analyse fra Green Power Denmark viser, at Danmark kan blive førende i produktionen af grøn brint, men manglen på energiingeniører kan bremse udviklingen.
– Samfundet elektrificeres hurtigt. På fem år skal vi fordoble vores elforbrug, og i 2050 vil vi bruge fire til seks gange mere. Men allerede i 2030 kommer vi til at mangle 5000-7000 ingeniører i el-industrien. Uden de rigtige hænder vil omstillingen gå langsommere, advarer professor Björn Andresen fra AU Herning.
Aarhus Universitet i Herning har derfor udvidet diplomingeniøruddannelsen i elektrisk energiteknologi med en specialisering i Digital Energy. Uddannelsen kan nu også tages online, så flere unge kan være med – også dem, der ikke kan flytte til en universitetsby.
Grøn fremtid for Esbjerg Havn
Udviklingen hænger også tæt sammen med dansk skibsfart. I takt med at isen i Arktis smelter, bliver Nordøstpassagen mellem Asien og Europa mere tilgængelig. Det gør Esbjerg Havn interessant som fremtidens grønne knudepunkt.
– Når skibe i stigende grad sejler gennem Nordøstpassagen, er Esbjerg den nordligste havn med både bunkerkapacitet og direkte adgang til Europas transportnet. Her vil en stor del af den globale skibsfart i fremtiden kunne tanke grønne brændstoffer produceret på danske PtX-anlæg, siger havnedirektør Dennis Jul Pedersen.
Risiko for at miste førerpositionen
Danmark har længe været kendt som frontløber på vindenergiområdet. Men uden tilstrækkelig arbejdskraft og en tydelig plan for balancen mellem energiudbygning og naturbeskyttelse kan førerpositionen blive truet.
– PtX-projekterne kommer til Vestjylland, det er der ingen tvivl om. Men vi risikerer at tabe terræn, hvis vi ikke både har ingeniørerne og den nødvendige lokal accept. Derfor er det afgørende at placere vindmøller dér, hvor der er mindst konflikt med natur og naboer, siger Björn Andresen.
