
Efter en velfortjent sommerpause er Tønder Drumband klar til at slå på trommerne igen. I den forbindelse inviterer bandet alle interesserede til et åbent hus-arrangement, hvor man kan komme og høre mere om, hvad det vil sige at være en del af fællesskabet.
Spændende oplevelser på CV’et
Bandet har allerede mange oplevelser at se tilbage på. Blandt andet stod de som opvarmning, da Cirkus Trapez indledte deres store Danmarksturné 2025 – det skete på Festivalspladsen i Tønder.
Tønder Drumband har også været repræsenteret uden for landets grænser, senest i Flensburg i forbindelse med en markering af de danske årsmøder 100-års samlingen – og flere andre steder har de sat deres musikalske præg.
Et åbent fællesskab
Arrangementet finder sted på Ryttervej 8, 6270 Tønder, hvor drumbandet holder til. Her kan man møde både nuværende medlemmer og instruktører, få information om aktiviteterne, og ikke mindst prøve kræfter med trommerne selv.
Hvornår?
Det hele sker i dag mandag den 18. august kl. 16.00–17.00. Tønder Drumband understreger, at alle nysgerrige er velkomne – uanset alder eller erfaring.






