Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
Tønder halter bagud i solcellekapløbet – Aabenraa er i førertrøjen – SønderjyllandNYT

Tønder halter bagud i solcellekapløbet – Aabenraa er i førertrøjen

Aabenraa brager frem, mens Tønder endnu kun har nået 10 procent af sit mål for solcelleudbygning frem mod 2030. Det viser nye tal fra cleantech-virksomheden 1KOMMA5°.

Tønder Kommune har længe ønsket at markere sig som en grøn foregangskommune, men virkeligheden viser noget andet. Ifølge en ny opgørelse fra 1KOMMA5° er Tønder langt fra i mål med at leve op til sin andel af regeringens nationale mål om 20 GW solcellekapacitet inden 2030.

Tønders aktuelle kapacitet ligger på 12.283 kW, mens det forventede mål i 2030 ligger på over 120.000 kW. Det betyder, at Tønder indtil videre kun har indfriet ca. 10 % af sin forpligtelse.

Overraskende: Tønder foran Esbjerg og København

Selv om Tønder ligger langt fra målet, overgår kommunen faktisk flere af landets største – både København, Odense, Aalborg og Esbjerg – målt på opsatte solceller per indbygger.

Det vækker opsigt, særligt fordi Esbjerg Kommune profilerer sig som en kommende frontløber inden for Power-to-X og grøn omstilling. Men på solcelleområdet er det småt med de konkrete resultater.

Aabenraa er Syd- og Sønderjyllands solcellevinder

Mens Tønder stadig er i gang med opstartsfasen, har naboen Aabenraa allerede overopfyldt sit mål med hele 62 procent. Kommunen har nu over 317.000 kW installeret og topper dermed hele landets liste.

Haderslev er ikke nævnt i top 10, men ligger ifølge opgørelsen betydeligt bedre end både Tønder og Esbjerg – dog uden at overgå sit mål endnu.

Opgørelsen kommer fra solcellebranchen selv

Det er vigtigt at bemærke, at tallene stammer fra 1KOMMA5°, som selv arbejder med at opsætte solcelleanlæg og derfor har en klar interesse i at få flere solceller opført.

Virksomheden har blandt andet hjulpet tusindvis af danske husstande med at etablere anlæg og har naturligt nok en kommerciel interesse i at lægge pres på både kommuner og politikere for at fremme solceller. Pressemeddelelsen og analysen må derfor betragtes som et partsindlæg, der også tjener til at styrke virksomhedens position og efterspørgsel på markedet.

Nationalt mål: Danmark er kun 22 % i mål

Det nationale billede viser, at Danmark på nuværende tidspunkt kun har opnået ca. 4,3 GW ud af de nødvendige 20 GW solcellekapacitet. Det svarer til omkring 22 % af det samlede mål.

Cleantech-virksomheden 1KOMMA5°, som står bag analysen, advarer om, at der mangler politisk vilje og incitamenter. I Sverige kan borgere få op til 50.000 SEK i støtte til solcelleanlæg – i Danmark må man nøjes med et håndværkerfradrag, der reelt kun giver ca. 2.200 kr. i skattebesparelse.

Lokalplaner spænder ben

Ifølge 1KOMMA5° er én af årsagerne til de store forskelle mellem kommunerne de lokale planforhold og restriktioner, som gør det svært eller bureaukratisk at få godkendt solcelleprojekter.

“Der er stadig mange barrierer, som bremser den grønne omstilling – og de ligger ofte i kommunerne,” lyder det fra virksomhedens direktør David Sätterman.

Solceller er billigst – men politikerne kigger mod atomkraft

Sætterman peger på, at solceller i dag er den billigste form for energi, men at Danmark alligevel ser en politisk drejning mod atomkraft – en løsning, der ifølge ham risikerer at gøre energien dyrere for forbrugerne.

Han mener, at Danmark burde lære af eksempler som Texas og Kina, hvor man i højere grad satser på solcelleparker i stor skala.

Solen skinner – men ikke jævnt over Danmark

Mens Aabenraa og en række midtjyske kommuner er godt på vej, viser opgørelsen, at mange kommuner i Syd- og Sønderjylland – herunder også Tønder – stadig har et stort arbejde foran sig. Og hvis ikke udviklingen vender snart, risikerer Danmark at misse sit 2030-mål – med store konsekvenser for både klima og forsyningssikkerhed.

FAKTA:

  • Tønder Kommune har pt. 12.283 kW solceller installeret – mål: 120.000 kW
  • Aabenraa Kommune har 317.193 kW – svarer til 162,6 % af målet
  • Danmarks samlede mål i 2030: 20 GW (20.000.000 kW)
  • Nuværende status: ca. 4,3 GW (22 %)
  • Lene Hansen

    Related Posts

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Indsendt af Lisbeth Oxholm Andersen, Havnebyvej 9, 6792 Rømø Fra den 24. februar til 9. marts kan du stemme til repræsentantskabet i Velliv Foreningen. Hvis du har pension i Velliv,…

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Der var både kolde fingre og varme smil, da Kloster Mærken onsdag aften holdt årets generalforsamling – denne gang i egne rammer i Æ Mærkens Hus. Og selv om formanden…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content