
Flere steder i landet blev tirsdagen præget af kraftige regnskyl – dog ikke helt så voldsomme, som DMI først havde varslet.
Men selv mindre mængder regn kan have store konsekvenser for badevandet.
Risiko for forurening
Efter kraftige regnskyl kan kloaksystemerne blive overbelastede. Det betyder, at spildevand i nogle tilfælde ledes direkte ud i havet, fjorde eller søer. Det kan gøre badevandet sundhedsskadeligt.
Miljøstyrelsen advarer derfor mod at hoppe i bølgerne, hvis der er kloakudløb i nærheden – især lige efter et regnskyl.
Hold øje med varsler
Det er kommunens ansvar at informere om forurening af badevandet. Det sker typisk via kommunens hjemmeside og med skilte ved de enkelte strande. Du bør derfor tjekke, om din lokale strand er erklæret sikker, før du tager en dukkert.
Gode råd fra Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen opfordrer til, at man venter med at bade i 1–2 døgn efter kraftige regnskyl – særligt i områder tæt på kloakudløb. Du kan læse flere råd og blive klogere på risikoen for forurenet badevand her:







