Redaktionen
Danmark, den 2. juli 2025 – En skelsættende politisk aftale om fremtidens fiskeri sætter nu et historisk præg på det danske havmiljø. Regeringen har sammen med et bredt flertal af partier (LA, SF, EL, K, RV og ALT) besluttet at udlægge hele 18,7 procent af det danske havareal til trawlfrie zoner.
Dette omfatter store dele af de indre danske farvande, herunder farvandene ud for Haderslev, Aabenraa og Als, og vil give havbunden den nødvendige ro til at genoprette sig. Også vest for Vadehavet findes der allerede strengt beskyttede fiskeriområder.
Den nye aftale er den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark og sætter en stopper for bundtrawl i cirka en tredjedel af det hidtil trawlpåvirkede areal. Før den 1. juli 2025 var kun 4,6 procent af det danske hav beskyttet mod bundslæbende redskaber.
Nødvendig handling for et truet havmiljø
Baggrunden for den omfattende aftale er en alvorlig bekymring for havets tilstand. I Kattegat er bestanden af bunddyr i fare for at kollapse, og torsken er stort set forsvundet fra de indre danske farvande. Antallet af marsvin i Bælthavet er mere end halveret på blot syv år.
“Det er på tide, at vi giver havbunden mere ro til at genoprette sig selv. Vores indre farvande er i dårlig tilstand, og der er brug for at sætte ind på alle fronter for at vende udviklingen,” udtaler miljøminister Magnus Heunicke. Han understreger, at fiskeri med bundslæbende redskaber har en negativ påvirkning på havbunden, og at naturen kan bruge årevis på at genopbygge sig efter selv et kort træk med et bundtrawl. De nye trawlfrie områder skal netop give havbunden og økosystemet mulighed for at komme sig, hvilket er afgørende for fødegrundlaget for arter som torsk og marsvin.
De nye trawl-frie zoner dækker i alt 19.605 km², hvilket svarer til 18,7 procent af det danske havareal. Konkret omfatter forbuddet:
- Hele Bælthavet fra Danmarks sydgrænse, inklusive vigtige gydeområder for torsk, og op til en linje fra Ebeltoft til Isefjord.
- Smålandsfarvandet helt ned til den tyske grænse og rundt om Møn og op til Faxe Bugt mod øst.
- Et stort område øst for Djursland og et område i det østlige Kattegat langs den svenske havgrænse, herunder det værdifulde habitatområde ‘Kims Top og den Kinesiske mur’.
- Området omkring Herthas Flak i det nordlige Kattegat.
Samlet set vil Danmark med de nye tiltag nå op på mere end 30 procent af sit havareal med forbud mod bundslæbende redskaber. Regeringen vil nu indgå regionale aftaler med lande, der har fiskerettigheder i områderne, og få aftalerne godkendt i EU – en proces der forventes at tage minimum to år. Det nationale forbud vil træde i kraft samtidigt.
Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening
Fiskeriets bekymringer: lokale konsekvenser for kystfiskeriet
Mens miljøorganisationer og politikere hylder aftalen som en milepæl, ser Danmarks Fiskeriforening med blandede følelser på den nye kurs. Foreningens formand, Svend-Erik Andersen, glæder sig over udskydelsen af CO2-afgiften til 2029 og støtten til grøn omstilling, men udtrykker dyb bekymring for de negative konsekvenser, aftalen vil få for det kystnære fiskeri – især i de indre danske farvande.
“Uanset, hvad man mener om trawlfiskeri, så er det rygraden i dansk fiskeri. Når man politisk forbyder fiskeri med bundslæbende redskaber, så har det store lokale konsekvenser,” siger Svend-Erik Andersen. Han peger på, at aftalen vil “afvikle mulighederne for fiskeriet” fra mindre fiskerihavne som Bagenkop, Grenå, Bønnerup, Østerby på Læsø og Gilleleje.
Fiskeriforeningen anerkender, at regeringen har kæmpet for at afsætte midler til at hjælpe de fiskere, der rammes hårdest, især på Læsø, men understreger, at der stadig vil være “tabere”, som skal have mulighed for at forlade erhvervet på en ordentlig måde.
Svend-Erik Andersen frygter, at aftalen, stik imod intentionerne om at skabe et mere mangfoldigt fiskeri, vil resultere i et mindre mangfoldigt erhverv. Han kritiserer især den hårde kurs mod bundgarnsfiskeriet og fiskeri efter arter som ål, stenbider, aborre og havørred, som lever tæt på kysterne og ofte fanges af netop kystfiskere.
Danmarks Fiskeriforening ser frem til at deltage i det nye fiskeripartnerskab, men appellerer samtidig til politisk ro og klarhed om vilkårene for dansk fiskeri. Efter Brexit, forhandlinger om havplanen, grøn skattereform og nu denne fiskeriaftale er der et presserende behov for stabilitet, så erhvervet kan tiltrække arbejdskraft og sikre sin fremtid.
