Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
3F: Kan chefen kalde dig på arbejde i ferien – her er dine rettigheder – SønderjyllandNYT

3F: Kan chefen kalde dig på arbejde i ferien – her er dine rettigheder

Kender du dine rettigheder som lønmodtager, hvis du bliver syg i ferien eller dit fly bliver forsinket? Her er tre råd til, hvad du skal være opmærksom på. Det spørger 3F i en udsendt pressemeddelelse.

Kufferten er pakket, og du står i lufthavnen klar til tre ugers afslapning ved poolen, men så ringer chefen. Hvad er reglerne egentlig, når først du er taget på ferie?

 – Din ferie kan ikke ændres eller aflyses, når først den er begyndt. Din chef har ikke ret til at kalde dig tilbage på arbejde. Principielt må chefen heller ikke forstyrre dig med mails eller sms under din ferie. Det er en gråzone og handler også om kulturen på arbejdspladsen. Vi opfordrer selvfølgelig alle til at holde fri, når de har fri, og det skal arbejdsgiver også respektere, siger Jena Juul Holm, advokat og chef for juridisk center i 3F.

Syg under ferien

Du er endelig kommet afsted på den ferie, du har set frem til i flere uger, men nu ligger du med feber på hotelværelset. Hvad er dine rettigheder i forhold til dit arbejde, hvis du bliver syg under ferien?

 – Hvis du bliver syg i ferien, har du ret til erstatningsferie efter 5 sygedage inden for samme ferieår. Det er vigtigt, at du giver din leder besked om sygdom allerede på første sygedag og det er en betingelse, at du får en lægeerklæring som dokumentation for din sygdom. Den skal du selv betale for, siger Jena Juul Holm.

 – Bliver du rask igen under ferien, kan du vælge at holde resten af ferien eller vende tilbage på arbejde. Det er vigtigt, at du giver din leder besked om, hvad du vælger, når du melder dig rask, siger Jena Juul Holm.

Alvorlige flyforsinkelser

Ferien er lakket mod enden og du står nu i lufthavnen og ser til din skræk, at flyet du skal med, er forsinket så meget, at du ikke kan nå hjem på arbejde som planlagt efter ferien. Hvad gør du?

 – Selvom det ikke er din skyld, at du ikke kan møde på arbejde til tiden, hvis dit fly bliver aflyst eller forsinket, har du ikke ret til at udskyde din opstart på arbejde. Hvis uheldet er ude, anbefaler vi, at du straks retter henvendelse til din arbejdsgiver og fortæller om den opståede situation. Du må under ingen omstændigheder forholde dig passiv overfor arbejdsgiver. Du risikerer at blive opsagt eller i værste fald bortvist fra din arbejdsplads, lyder rådet fra Jena Juul Holm, advokat og chef for juridisk center i 3F.

“Din arbejdsgiver vil være berettiget til at trække dig i løn for det manglende fremmøde, medmindre I kan aftale, at du bruger ekstra feriedage. Det forudsætter dog, at arbejdsgiver er indstillet på det og at du har optjent ferie nok”, siger Jena Juul Holm.

  • Related Posts

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Cyberangreb, strømnedbrud og sårbare vandværker har fået regeringen til at trække i nødbremsen. Et nyt nationalt vandkatastrofeberedskab skal sikre, at danskerne også i krisesituationer kan tænde for hanen – og…

    Falske 20-kronemønter i omløb: Politiet advarer borgere og butikker

    Syd- og Sønderjyllands Politi advarer nu om falske 20-kronemønter, der er sat i omløb flere steder i landet – herunder også i vores landsdel. Indtil videre har politiet modtaget syv…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content