Lene Hansen
Et nyt EU-direktiv er trådt i kraft lørdag, som vil få betydelige konsekvenser for en lang række produkter og tjenester. Direktivet har til formål at sikre, at også borgere med funktionsnedsættelser får bedre adgang til forskellige produkter og digitale løsninger.
Alle hjemmesider skal leve op til standarden
Tidligere har kravet om webtilgængelighed primært omfattet offentlige myndigheders hjemmesider. Men med det nye EU-direktiv udvides dette krav markant til at omfatte stort set alle hjemmesider. Det fortæller Søren Malchow, indehaver af HandicapVenlig.dk, der vejleder virksomheder og organisationer om både fysisk og digital tilgængelighed – altså hvordan man sikker en god adgang til websider og fysiske steder for personer med funktionsnedsættelse.
Få undtagelser fra de nye regler
Søren Malchow forklarer, at der er enkelte undtagelser, hvor virksomheder ikke er forpligtet til at implementere webtilgængelighed. Disse undtagelser er dog begrænsede, og hovedreglen er klar: alle websider skal fremover leve op til de gældende standarder for webtilgængelighed. Der er mange webdesignere, som endnu ikke har implementeret disse krav i de websider, som de designer. Det kræver erfaring for at kunne vejlede og udføre disse, da standarden indeholder 53 punkter, som skal opfyldes.
Ifølge Sikkerhedsstyrelsen er det meget få virksomheder der kan få fritagelse for at skulle opfylde betingelserne for tilgængelighedskravet, der netop er trådt kraft. For at man kan blive fritaget skal man ansøge om dette, hvorfor man ønsker at blive undtaget og begrundelsen herfor.
Derudover vil et produkt eller en tjeneste kunne blive undtaget, hvis det betyder en væsentlig ændring, så produktet eller tjenesten ændres grundlæggende, eller hvis det for virksomheden kræver en uforholdsmæssigt stor byrde at gøre produktet eller tjenesten tilgængelig. Det kræver, at virksomheden giver kontrolmyndigheden besked om, hvad de ønsker undtaget og hvad begrundelsen er for det.
Hvad indebærer webtilgængelighedsdirektivet?
Det nye EU-direktiv om webtilgængelighed stiller konkrete krav til, hvordan hjemmesider skal designes og udvikles, for at de kan bruges af mennesker med forskellige former for funktionsnedsættelser. Dette kan for eksempel omfatte:
- Mulighed for skærmlæsere: Hjemmesidens indhold skal kunne læses op af skærmlæsere for synshandicappede.
- Tastaturnavigation: Det skal være muligt at navigere rundt på hjemmesiden udelukkende ved hjælp af tastaturet for personer, der ikke kan bruge musen.
- Tilstrækkelig kontrast: Der skal være tilstrækkelig kontrast mellem tekst og baggrund for at sikre læsbarhed for svagtseende.
- Alternativ tekst til billeder: Billeder og andre visuelle elementer skal have beskrivende alt-tekster, så skærmlæsere kan formidle indholdet.
- Korrekt semantisk HTML: Hjemmesidens struktur skal være logisk og korrekt opmærket med HTML-elementer, hvilket hjælper hjælpeteknologier med at forstå og præsentere indholdet.
På Sonderjyllandnyt.dk kan du se et lille ikon med en mand med arme ud. Der er funktionerne indbygget til at kunne ændre websiden så svagtseende og andre med behov for se tydeligt på websiden, kan gøre dette. Det er ikke nok at man tænker at man er fritaget for webtilgængeligheden, det skal der ansøges om.
Hvad omfatter loven?
Det er ikke kun websider, som er blevet omfattet af tilgængelighedsloven af 2025, men der er et omfattende område, som nu skal være tilgængeligt for alle. Oprindeligt var websider påtænkt at det skulle være webtilgængeligt i slutningen af 2020´erne, men i det EU-direktiv som kom om lovområdet inddrog man også private websider tillige.
Loven gælder for:
- Hardware: computere, tablets, smartphones og operativsystemer
- Betalings- og billetautomater, pengeautomater og selvbetjeningssystemer i fx lufthavne
- Routere, modemmer og adgangstjenester til internettet
- Smart‑TV, e‑bogslæsere og -bøger
- Webshops, e‑handelstjenester, streaming, bank‑ og alarmtjenester
Krav til tilgængelighed
Produkter og tjenester skal være:
- Opfattelige – fx med undertekster, billedbeskrivelser og høj kontrast
- Anvendelige – fx navigerbare med tastatur og med stopfunktioner på roterende indhold
- Forståelige – tydelig navigation og logisk opbygning
- Robuste – kompatible med skærmlæsere og browserstyrelser
Derudover skal brugervejledninger og informationstillæg være tilgængelige – med fx passende skriftstørrelse, kontrast og mulighed for højtlæsning.
Det bliver Sikkerhedsstyrelsen, som vil være den primære tilsynsmyndighed for langt de fleste produkter og tjenester. Dog overvåger andre styrelser deres respektive områder:
- Energistyrelsen – elektronisk kommunikation
- Trafikstyrelsen – transporttjenester med fly, bus, tog
- Søfartsstyrelsen – skibstjenester
Overtrædelse af de nye krav kan potentielt medføre sanktioner. Derfor er det vigtigt for alle virksomheder og organisationer, der driver en hjemmeside, at sætte sig ind i de nye regler og sikre, at deres online tilstedeværelse lever op til kravene inden direktivet træder i kraft. Søren Malchow og andre eksperter på området står klar til at hjælpe med vejledning og implementering af webtilgængelighed.
Redaktionen
