
Den nye lokale film “Tidevand”, som havde en vellykket premiere i den gamle biograf i Løgumkloster i sidste uge, har nu også fået en varm modtagelse af publikum i Tønder.
Filmen, der vækker genklang hos både unge og ældre, begejstrer publikum i Kino 1&2.
Som TønderNyt i sidste uge kunne berette, så tog optagelserne tog, før alle var i kassen. Alle optagelser er foregået on lokation på forskellige steder i Tønder kommune.
Overvældende interesse for ekstraforestillinger
Kino 1&2 melder om næsten udsolgte forestillinger:
“I er helt vilde med Tidevand – og det er vi også!”, lyder det fra biografens personale. Efterspørgslen har været så stor, at de allerede planlagte ekstravisninger i dag, i morgen og mandag næsten er udsolgt – måske er billetterne allerede væk!
Sidste chance: Ekstra visning tirsdag d. 3. juni
For at imødekomme den store interesse har biografen besluttet at tilføje endnu en visning – den absolut sidste i denne omgang – tirsdag den 3. juni kl. 17.30. Publikum opfordres til at sikre sig billetter hurtigt.
Stjernemøde? Måske…
Ved tidligere visninger har skuespillere fra filmen overrasket publikum med deres tilstedeværelse, men det er endnu uvist, om det gentager sig. Én ting er dog sikkert: Oplevelsen af den lokale filmsucces på det store lærred i Tønder bliver noget særligt – både med og uden stjerner i salen.






