Redaktionen
Hver syvende elev i Tønder består ikke et af folkeskolens to vigtigste fag
Andelen af elever i 9. klasse, der ikke formår at bestå enten dansk eller matematik, har nået det højeste niveau i over et årti. En ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at hele 11,8 % af eleverne i skoleåret 2023/24 dumpede mindst ét af de to kernefag – en stigning på ét procentpoint fra året før og det højeste siden 2012.
I Tønder Kommune har udviklingen også gjort sig gældende. Her dumpede 14,3 procent af eleverne i skoleåret 2023/24 enten dansk, matematik – eller begge fag. Det svarer til omtrent hver syvende elev.
Store forskelle mellem kommuner
Tallene afslører markante geografiske forskelle. I Lolland Kommune består over hver fjerde elev ikke i enten dansk eller matematik – præcis 27,9 %. Omvendt klarer eleverne sig væsentligt bedre i velstillede kommuner som Gentofte og Lyngby-Taarbæk, hvor under 5 % ikke består.
De største koncentrationer af faglige udfordringer findes i Vest- og Sydsjælland samt på Bornholm. Tønder Kommune er blandt de 29 kommuner, hvor andelen af elever, der dumper, ligger over landsgennemsnittet. Her har 14,3 % af eleverne i det seneste skoleår ikke klaret sig igennem begge fag – dog en forbedring på 3,1 procentpoint i forhold til året før.
Sociale forhold sætter dybe spor
AE’s analyse peger tydeligt på en sammenhæng mellem elevernes socioøkonomiske baggrund og deres faglige resultater. Elever fra arbejderklassen har en dumpeprocent på 15,3 %, mens hele 25,2 % af elever fra familier uden for arbejdsmarkedet ikke består dansk eller matematik. Dette vidner om, hvor stor betydning sociale og økonomiske vilkår har for uddannelsesmæssige muligheder.
Pandemien satte de svageste tilbage
En afgørende årsag til den stigende dumpeprocent er ifølge analysen efterdønningerne af coronapandemien. Nedlukningen af skoler og overgangen til fjernundervisning ramte især de fagligt svageste elever hårdt. Manglen på fysisk tilstedeværelse, struktur og direkte støtte fra lærere har haft langvarige konsekvenser for børns læring – særligt for dem, der i forvejen var udfordrede.
Regeringens svar møder kritik
Som reaktion har regeringen afsat knap 40 millioner kroner til opkvalificering af læse- og matematikvejledere i de mest trængte kommuner. Midlerne skal styrke vejledningsindsatsen og give flere elever fagligt løft. Men ifølge flere eksperter og organisationer tager fordelingen af pengene ikke tilstrækkeligt hensyn til de betydelige regionale og sociale forskelle, som analysen fremhæver.
Behov for målrettede investeringer
AE’s analyse understreger, at en generel indsats ikke er nok. Der er behov for målrettede investeringer i skoler og elevgrupper, hvor problemerne er størst. Hvis ikke udviklingen vendes, risikerer mange unge at stå uden tilstrækkelige færdigheder til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Tønder Kommune viser dog, at det er muligt at skabe fremgang med den rette indsats. På trods af stadig høje tal, har kommunen reduceret andelen af elever, der dumper, og illustrerer dermed, at lokale tiltag kan gøre en forskel.
Sammenfattende viser analysen, at den danske folkeskole står over for alvorlige udfordringer. En stigende andel elever afslutter 9. klasse uden at have bestået mindst ét af de to centrale fag – og risikoen er størst for børn fra udsatte hjem og i bestemte geografiske områder. Skal denne udvikling vendes, kræver det mere end symbolpolitik: Der skal konkrete, målrettede indsatser til, både økonomisk og pædagogisk, for at sikre, at alle elever får en reel mulighed for at lykkes fagligt og socialt.
