Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
Folkefesten i Tønder: Fællesskab, musikglæde – og en enkelt skæv tone – SønderjyllandNYT

Folkefesten i Tønder: Fællesskab, musikglæde – og en enkelt skæv tone

Solen skinnede (det meste af tiden), fadøllene flød, og musikken lød over hele pladsen, da årets folkefest i Tønder igen samlede folk fra nær og fjern til en weekend fyldt med grin, sang og lokale specialiteter. Det blev en vellykket fest, hvor man tydeligt mærkede, hvorfor netop Tønder er noget særligt, når det gælder traditioner, fællesskab og musik med hjertet.

En særlig tak til Bredebro Sparekasse

Ingen folkefest uden en særlig tak til Bredebro Sparekasse, der med stolthed og lokal forankring fik sat festen i gang som en del af deres jubilæumsår. Uden deres initiativ, støtte og engagement var denne festlige weekend i Tønder næppe blevet til virkelighed.

Deres indsats viser, hvad lokal opbakning og fællesskab kan skabe, når det løfter i flok. Så fra hele byen – og alle de glade gæster: Tusind tak, Bredebro Sparekasse!

Musikken der samlede

Langt de fleste koncerter ramte plet lige i hjertekulen. Dodo & The Dodo’s viste, hvorfor de stadig er et af landets mest rutinerede og folkekære livebands. Både Jacob Dinesen, Saveus og Jonah Blacksmiht beviste endnu en gang hvorfor de er blevet så store som de er blevet, da kan forvandle en plads til ét stort fælles kor.

Men ikke alle koncerter sad lige i skabet. Ella Augusta leverede musikalsk solid præstation, men har endnu ikke nok til at udfylde en stor open air scene med en hel koncerttime, og skal have en anden lydtekniker med. Der var skruet ned for lyden, da hun var på scenen, så det kun blev en oplevelse for dem, som var nær på. Det kunne man også se på resten af gæsterne ved Folkefesten, at der var andre ting end koncerten som interesserede dem lige der.

Et fællesskab, man mærker i hele kroppen

Men det, man vil huske mest, er alligevel det, Tønder kan bedre end de fleste: den særlige stemning. Det er noget med duften af grill, lyden af latter fra både børn og bedsteforældre, og den måde, folk hilser på hinanden – også selvom de aldrig har mødtes før. Her kender man ikke nødvendigvis alle, men man føler sig alligevel hjemme.

Alt i alt blev folkefesten 2025 en succes. Ja, der var et par bump på vejen – men stemningen, de stærke musikalske højdepunkter og det store fremmøde viste, at folkefesten i Tønder stadig står som en af de mest hjertevarme og autentiske begivenheder i det danske sommerland.

Se flere fotos på TønderNYTS facebookside

  • Related Posts

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Indsendt af Lisbeth Oxholm Andersen, Havnebyvej 9, 6792 Rømø Fra den 24. februar til 9. marts kan du stemme til repræsentantskabet i Velliv Foreningen. Hvis du har pension i Velliv,…

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Der var både kolde fingre og varme smil, da Kloster Mærken onsdag aften holdt årets generalforsamling – denne gang i egne rammer i Æ Mærkens Hus. Og selv om formanden…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content