Ny CEPOS-analyse: Hovedstadsområdets kommuner bærer det tungeste velfærdslæs

– Syd- og Sønderjylland er netto-modtagere

En dugfrisk rapport fra tænketanken CEPOS sætter fokus på den økonomiske omfordeling mellem Danmarks 98 kommuner og afslører, at 20 kommuner – hvoraf 17 ligger i hovedstadsområdet – betaler langt mere til fællesskabet, end de får retur. Samtidig står det klart, at 78 kommuner er afhængige af disse bidrag for at opretholde deres nuværende niveau af velfærd og overførsler.

Skæv fordeling mellem land og by

Analysen bygger på data for perioden 2011-2023 og tager udgangspunkt i borgernes skattebetalinger, kommunale tilskud og udligninger samt udbetalte overførselsindkomster. Den viser store geografiske forskelle: I Gentofte Kommune bidrager hver borger i gennemsnit med 188.447 kr. til resten af landet, mens borgere i Lolland Kommune modtager 95.260 kr. netto.

Samtidig dokumenterer analysen, hvordan en lang række kommuner – især uden for hovedstaden – modtager betydelige nettobeløb fra det fælles offentlige system. Det gælder bl.a. Tønder, Aabenraa, Haderslev og Esbjerg kommuner i Syd- og Sønderjylland.

• Tønder Kommune er blandt de kommuner, der i høj grad modtager mere, end de bidrager med. Med sin lavere befolkningstæthed og højere andel af ældre borgere er kommunen en af dem, der får tilført midler fra de rigere egne. Tønder Kommune ligger på en 14. plads over de kommuner som bidrager mindst til nettobetaling til staten (kr. per indbygger), 2023
• Aabenraa Kommune indgår også i gruppen af netto-modtagere. Kommunens økonomiske udfordringer og demografiske sammensætning bidrager til, at den er afhængig af udligning fra andre kommuner.
• Haderslev Kommune viser samme tendens – den modtager mere, end den selv bidrager med. Dermed er den også en del af den gruppe, som ville blive hårdt ramt, hvis udligningen reduceres.
• Esbjerg Kommune, der er en af de større bykommuner uden for hovedstaden, modtager ligeledes netto fra fællesskabet. Trods en vis økonomisk styrke i dele af kommunen, er det samlede bidrag negativt i analysens periode.

Massiv omfordeling allerede i dag

Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, fremhæver, at diskussionen om øget udligning bør tage afsæt i, hvor meget der allerede omfordeles. Hvis de 78 netto-modtagende kommuner selv skulle finansiere deres velfærd og overførsler, ville det kræve en bundskat, der var næsten 18 procentpoint højere – svarende til over 120.000 kr. ekstra om året for en almindelig familie med to børn.

Han advarer mod at udhule de økonomiske incitamenter til at tiltrække nye borgere og forbedre lokal økonomi.

“Yderligere udligning risikerer at straffe kommuner, der forsøger at forbedre sig. I stedet bør man arbejde for et system, der belønner ansvarlig drift og skaber motivation til vækst,” siger Karsten Bo Larsen.

Fokus på objektive kriterier i fremtidens model

Med en ny revision af udligningssystemet på vej i 2028, opfordrer CEPOS til, at fremtidige modeller bliver baseret på objektive og gennemskuelige kriterier. Ifølge tænketanken må fordelingsnøglen ikke afhænge af politiske skøn, men derimod af målbare faktorer som befolkningens sammensætning, erhvervsstruktur og skattegrundlag.

Kommunal omfordeling i Danmark 2011-2023:

Rapporten fra CEPOS analyserer nettoomfordelingen mellem Danmarks kommuner i perioden 2011 til 2023 og dokumenterer store forskelle i, hvor meget borgerne i de enkelte kommuner bidrager til eller modtager fra fællesskabet. Analysen baseres på borgernes skattebetaling til staten, udbetalte offentlige overførsler og de økonomiske tilskud og udligninger, kommunerne modtager.

Det samlede billede viser, at kun 20 ud af 98 kommuner er netto-bidragsydere. Disse kommuner – hvoraf 17 ligger i hovedstadsområdet – betaler mere til fællesskabet, end de modtager, og bidrager dermed til finansiering af velfærd og overførsler i resten af landet. Omvendt modtager 78 kommuner samlet set flere midler, end de bidrager med.

Netto-bidraget er særlig højt i kommuner som Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, hvor velstand, indkomst og beskæftigelse er høj. I modsætning hertil ligger modtagerkommunerne ofte i udkantsområder, med lavere indkomster, højere andel af ældre borgere og større arbejdsløshed.

Et centralt tal i rapporten viser, at hvis de 78 netto-modtagende kommuner skulle dække deres velfærdsudgifter selv, ville det kræve en bundskattestigning på næsten 18 procentpoint. Det understreger, hvor meget der i dag allerede omfordeles fra de økonomisk stærke kommuner til de svagere.

CEPOS advarer i rapporten mod yderligere øgning af denne omfordeling i fremtidige reformer. Øget udligning kan ifølge dem svække kommunernes incitamenter til at effektivisere, tiltrække skatteborgere og styrke lokal økonomisk vækst. Tænketanken opfordrer i stedet til at forbedre det nuværende system med objektive, gennemsigtige kriterier, der belønner initiativ og ansvarlighed frem for at udligne forskelle ukritisk.

Afslutningsvis fremhæver rapporten behovet for større gennemsigtighed og færre politiske skøn i udformningen af fremtidens udligningsmodel. Der skal stadig være solidaritet og økonomisk balance, men det må ikke gå på bekostning af motivationen til vækst og forbedring.

Læs hele rapporten her: Kommunal omfordeling i Danmark 2011-2023 (PDF)

artikelfoto: Uddrag fra rapport