”Det sætter spor for livet”

Ny rapport kaster lys over magtanvendelser mod anbragte børn

En ny undersøgelse fra Børnerådet tegner et alvorligt billede af hverdagen for nogle af landets mest udsatte børn og unge. 17 anbragte børn på børne- og ungehjem har delt deres oplevelser med magtanvendelser – og deres vidnesbyrd er både stærke og rystende.

Magtanvendelser er virkelighed – ikke undtagelser

At blive fastholdt, gennemsøgt, ført væk eller overvåget. Det er hverdag for mange børn og unge på landets børne- og ungehjem. Ifølge undersøgelsen, som er udarbejdet af Rambøll for Børnerådet, registreres der årligt over 5.000 magtanvendelser alene på disse institutioner.

Magtanvendelserne påvirker ikke kun børnene fysisk – de rammer også følelsesmæssigt og sætter sig som dybe spor i tillid, tryghed og selvbillede. For børn, der allerede har oplevet vold eller omsorgssvigt i hjemmet, kan det være som at blive revet op i gamle traumer.

“Jeg føler mig skuffet. Svigtet. Det burde ikke være sådan,” fortæller et barn i rapporten.

Systemet halter – og børnene betaler prisen

Undersøgelsen kommer samtidig med, at regeringen er i gang med at ændre reglerne for socialtilsyn. Fremover skal der kun føres tilsyn med børne- og ungehjem hvert tredje år – eller hvis der er mistanke om problemer.

Børnerådets forperson, Bente Boserup, advarer om, at denne lempelse risikerer at svække beskyttelsen af børnene yderligere:

“Vi kommer til at have mere kontrol med fødevarer end med steder, hvor vi placerer nogle af samfundets mest sårbare børn. Det er uacceptabelt.”

Samtidig peger hun på behovet for, at personalet på disse steder får løbende, specialiseret uddannelse i, hvordan man håndterer konflikter og udadreagerende adfærd med omsorg og faglighed – ikke magt.

Ikke kun på børnehjem – også i skoler og institutioner

Problemet rækker dog langt ud over dørene på børne- og ungehjem. Også i skoler og daginstitutioner ser man, at magtanvendelse bliver brugt – ofte, fordi personalet mangler indsigt i børns individuelle behov og reaktionsmønstre.

Særligt børn med særlige behov eller diagnoser bliver misforstået – og mødt med kontrol i stedet for forståelse. Det er et faresignal, som ifølge Børnerådet bør få alle faggrupper, der arbejder med børn, til at se indad.

“Det handler om at forstå barnet, før man reagerer. Ellers risikerer vi at skade det barn, vi egentlig skulle hjælpe,” lyder det i rapporten.

Et kald til handling

Børnerådet foreslår en national certificeringsordning for institutioner og personale, der arbejder med anbragte børn og unge. Der skal være dokumentation for, hvordan man arbejder med forebyggelse og håndtering af magt – og det kræver både politisk vilje og økonomisk prioritering.

“Det her er ikke bare statistik. Det handler om børn, der er afhængige af voksne for deres tryghed. Det er vores ansvar som samfund at sørge for, at det ansvar bliver taget alvorligt.”

Rapporten “Det sætter spor resten af livet – 17 børn og unge fortæller om magtanvendelser”, udgivet af Børns Vilkår og SAND i 2022:

Rapporten belyser de dybtgående konsekvenser, som magtanvendelser har haft for 17 børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet. Deres beretninger afslører, hvordan oplevelserne ikke blot har præget dem i øjeblikket, men også har haft langvarige psykologiske, følelsesmæssige og sociale eftervirkninger. Mange af de unge beskriver, hvordan magtanvendelser har ført til mistillid til voksne, særligt professionelle omsorgspersoner, og hvordan de har haft svært ved at føle sig trygge – både under og efter anbringelsen.

Flere unge fortæller, at magtanvendelser ofte blev brugt som en første reaktion i stedet for som en sidste udvej. Der beskrives episoder, hvor de er blevet fastholdt, låst inde eller fysisk tvunget uden en tydelig forklaring eller efterfølgende opfølgning. Denne mangel på dialog og inddragelse har bidraget til en følelse af afmagt og umenneskeliggørelse. En ung beskriver for eksempel, hvordan hun blev fastholdt af fire voksne blot fordi hun nægtede at gå i skole – en oplevelse, der stadig forfølger hende i voksenlivet.

Rapporten sætter også fokus på, hvordan manglende dokumentation og refleksion over magtanvendelserne har forhindret læring og forbedring af praksis. Flere unge oplevede, at deres oplevelser ikke blev taget alvorligt, og at deres stemmer ikke blev hørt. Dette forstærkede følelsen af uretfærdighed og usynlighed. En gennemgående problematik er også, at de unge ofte ikke kendte deres rettigheder, og at ingen forklarede dem, hvad en magtanvendelse var, eller hvordan de kunne klage.

En central pointe i rapporten er, at tryghed og relationer er afgørende for at forebygge konflikter og undgå magtanvendelser. De unge efterlyser en pædagogisk tilgang baseret på tillid, tålmodighed og respekt, hvor de voksne forsøger at forstå, hvad der ligger bag en adfærd, fremfor at kontrollere og sanktionere den. Flere fremhæver, at de voksne, som forsøgte at tale med dem og forstå deres følelser, skabte langt mere positive resultater end dem, der reagerede med fysisk magt.

Afslutningsvis peger rapporten på nødvendigheden af at sikre mere systematisk inddragelse af børn og unge i evaluering af magtanvendelser samt bedre uddannelse af fagpersoner i konfliktnedtrapning og børns rettigheder. Anbefalingerne inkluderer også, at magtanvendelser konsekvent skal følges op med samtaler og støtte til de involverede børn og unge, så de ikke efterlades alene med deres oplevelser.