
Hele 12 lokale foreninger i Tønder Kommune har lørdag modtaget glædelige donationer fra Christian Peter Jessen og Hustru Anna Margrethe Jessens Fond.
Uddelingen fandt sted ved et festligt arrangement i Odd Fellow Logen i Nygade i Tønder, hvor repræsentanter fra de begunstigede foreninger var inviteret. Fonden, der bestyres af Odd Fellow Logen i Tønder, har endnu engang vist sin store betydning for det lokale foreningsliv.
Bred vifte af foreninger modtog støtte
Blandt de heldige modtagere var en bred vifte af organisationer, der hver især bidrager til fællesskabet og velfærden i Tønder Kommune. Listen over de donerede foreninger inkluderer:
- A93
- Varmestuen
- Frelsens Hær Tønder
- Natteravnene (i Skærbæk, Tønder og Toftlund)
- Broen Tønder
- Tønders Voksenvenner
- Sozialdienst Nordschleswiger
- Tønder Skoleskak
- Idrætsforeningen Rend og Hop
Natteravnene glade for støtte til ungt arbejde
Dorte Gerlach fra Natteravnene i Skærbæk udtrykte stor taknemmelighed for donationen, der er øremærket til at fortsætte deres vigtige arbejde for de unge i kommunen. “Donationen er givet med henblik på at vi fortsat kan gøre en forskel for de unge mennesker
Også hos idrætsforeningen Rend og Hop er der stor glæde. Her fortæller bestyrelsesmedlem Melanie Bonde” En stor og varm tak til logebrødrene for støtten, som vi vil sørge for vil gøre stor gavn og være til glæde for alle der er aktive i Rend og Hop. “
Foto: Natteravnene Skærbæk






