Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
Pas på dig selv i forårshaven: Forsikringsselskab advarer om øget risiko for ulykker – SønderjyllandNYT

Pas på dig selv i forårshaven: Forsikringsselskab advarer om øget risiko for ulykker

Påsken markerer for mange startskuddet til havesæsonen, hvor grønne fingre ivrigt kaster sig over bede, buske og træer. Men selvom havearbejde er en dejlig måde at nyde foråret på, minder forsikringsselskabet Alm. Brand om, at haven også gemmer på potentielle farer. Det fremgår af en udsendt pressemeddelelse selskabet har udsendt.

Hvert år oplever Alm. Brand en markant stigning i antallet af fritidsskader i takt med, at temperaturen stiger, og danskerne rykker ud i deres grønne oaser. Det er ikke kun afslapning og hyggelige stunder med familien, haven byder på; det er også et sted, hvor uheld let kan ske, når hækken skal trimmes, træerne beskæres, og ukrudtet fjernes.

Flere ulykker i maj end april: Mænd i alderen 50-64 år er særligt udsatte

Skadestatistikkerne hos Alm. Brand viser tydeligt, at antallet af fritidsskader stiger med foråret. Faktisk sker der hele 15 procent flere ulykker i maj måned sammenlignet med april. Tal fra Odense Universitetshospital peger på, at mænd oftere kommer til skade i haven, og særligt aldersgruppen 50-64 år er overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne.

“Vi ser hvert år alvorlige skader, hvor havearbejdet desværre koster både fingre og tæer. Ofte skyldes ulykkerne et kort øjebliks uopmærksomhed eller dårlige arbejdsstillinger, som øger risikoen betydeligt. Motoriserede haveredskaber er en hyppig årsag til skader, men fald fra stiger er også en af de primære grunde til, at folk ender på skadestuen,” fortæller Lis Katz Krefeld, direktør for Person & Ansvar hos Alm. Brand.

Fald fra stiger er en hyppig synder:

Selvom ulykker med motorsave og hækkeklippere fylder i statistikkerne, er det faktisk fald fra stiger, der sender flest haveejere på skadestuen hvert år. “Vi ser igen og igen folk falde ned, når de er i gang med at beskære træer, male huset eller rense tagrender. Selv et fald fra få meters højde kan resultere i alvorlige brud og hjernerystelser. Det er derfor afgørende at sikre, at stigen står stabilt og ikke glider, mens man arbejder,” understreger Lis Katz Krefeld.

Glæglaget terrasse kan være farlig:

En anden væsentlig årsag til faldulykker er algebelægninger på træterrasser og fliser. Når disse overflader bliver våde, kan de blive ekstremt glatte og dermed udgøre en betydelig risiko for fald. “Tjek altid terrassen for alger, inden du tager den i brug. Et uheldigt fald på en glat overflade kan føre til brækkede knogler og lange genoptræningsforløb,” advarer Lis Katz Krefeld.

Alm. Brands fem gode råd til en sikker havesæson:

For at undgå skader og nyde havearbejdet sikkert, giver Alm. Brand fem vigtige råd:

  • Hold afstand: Kom aldrig i nærheden af de bevægelige dele på de maskiner, du bruger.
  • Brug sikkerhedsudstyr: Husk handsker, solidt fodtøj og eventuelt andet nødvendigt sikkerhedsudstyr.
  • Stabil stige: Sørg for, at stigen står på et jævnt og stabilt underlag – eller få en hjælper til at holde fast i den.
  • Overlad det farlige til eksperterne: Lad professionelle tage sig af høje træer og andre vanskelige opgaver.
  • Leg er for børn: Undgå at lege på børnenes udendørs legetøj som trampoliner, gynger, løbehjul og skateboards.

Ved at følge disse simple råd kan du mindske risikoen for ulykker og sikre, at forårets havearbejde bliver en positiv og skadesfri oplevelse.

foto: Alm brand

  • Related Posts

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Cyberangreb, strømnedbrud og sårbare vandværker har fået regeringen til at trække i nødbremsen. Et nyt nationalt vandkatastrofeberedskab skal sikre, at danskerne også i krisesituationer kan tænde for hanen – og…

    Falske 20-kronemønter i omløb: Politiet advarer borgere og butikker

    Syd- og Sønderjyllands Politi advarer nu om falske 20-kronemønter, der er sat i omløb flere steder i landet – herunder også i vores landsdel. Indtil videre har politiet modtaget syv…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content