Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
Inhabilitetsspørgsmål skabte diskussion på byrådsmøde – SønderjyllandNYT

Inhabilitetsspørgsmål skabte diskussion på byrådsmøde

Flere politikeres potentielle interessekonflikter blev debatteret

Opdateret kl 13:28 Torsdagens kommunalbestyrelsesmøde i Tønder blev præget af potentielle inhabilitetsproblemer hos flere af byrådets medlemmer i forbindelse med behandlingen af forskellige sager. Spørgsmålet om, hvornår en politiker er inhabil og dermed ikke kan deltage i beslutninger, kom flere gange op at vende.

Særligt under behandlingen af punkterne om at sende forskellige solcelleprojekter i offentlig høring kom inhabilitetsspørgsmålet i fokus. Anton Schultz (V) meddelte her, at forvaltningen havde vurderet ham inhabil i fem konkrete sager. Begrundelsen var hans formandskab for Tønder Forsyning A/S og dets kommercielle datterselskab, Tønder Vedvarende Energi A/S. Anton Schultz forlod derfor byrådssalen under behandlingen af disse fem punkter.

Det fremgår, at flere andre politikere også har tilknytning til de nævnte selskaber. I Tønder Forsyning A/S sidder næstformand Anita Uggerholdt Eriksen (TL), Flemming Gejstrup (A) og Leif Hansen (S). I Tønder Vedvarende Energi A/S er Anita Uggerholdt Eriksen (TL), Torben Struck (A) og Poul Erik Kjær (V) også at finde i bestyrelsen sammen med den nu erklærede inhabile Anton Schultz.

Men de øvrige medlemmer af de to selskaber valgte ikke at træde ude for døren, og blev siddende under behandlingen af punkterne.

Ifølge en henvendelse fra Anita Uggerholdt Eriksen efter artiklen er offentliggjort, fortæller formanden for Tønderlisten, at de øvrige bestyrelsesmedlemmer af forsyningen gik ikke udenfor døren. Det skyldes at de mener at lovgivningen er klar på området at det kun er formanden som er inhabil.

Samtidig bemærker Anita Uggerholdt Eriksen at det er ligeså interessant om den tidligere formand også har været inhabil eller har forladt punktet under møderne. Det kan hun ikke huske at Thomas Ørting Jørgensen har haft gjort.

DF mener flere politikere er inhabile i solcellesager

Debatten tog yderligere fart, da Allan Svendsen (DF) rejste spørgsmål om inhabilitet vedrørende Martin Iversen (V). Allan Svendsen forklarede, at han havde søgt rådgivning fra Christiansborg og på baggrund heraf mente, at både Martin Iversen ligeledes burde erklæres inhabile. Begrundelsen var deres fælles bestyrelsesmedlemskab i foreningen “Bæredygtig Fremtid”. Det fik Bo Jessen (TL) til at rejse sig og meddele, at hvis Martin Iversen var inhabil, så var han det også, da han også sidder med i foreningen “bæredygtig fremtid”

Kommunens forvaltning delte dog ikke Allan Svendsens vurdering og mente ikke, at Martin Iversen og Bo Jessen skulle erklæres inhabile i de pågældende solcellesager.

Henvisning til Ankestyrelsens afgørelse i lignende sag

Allan Svendsen understregede vigtigheden af at være opmærksom på inhabilitetsreglerne og henviste til bekendtgørelsen herom. Der er også faldet for nyligt en afgørelse fra Ankestyrelsen i en sag om et biogasanlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune. Her havde Ankestyrelsen tilsidesat kommunens vurdering og erklæret tre kommunalbestyrelsesmedlemmer inhabile idet de har meget tæt tilknytning til biogasanlægget, hvilket betød, at sagen skulle gå om. Denne afgørelse understregede risikoen ved at undervurdere potentielle interessekonflikter.

Spørgsmål affærdiget af borgmesteren

Allan Svendsen forsøgte i forbindelse med spørgsmålet om Martin Iversens habilitet, at stille Martin Iversen spørgsmål om foreningen “Bæredygtig Fremtid” og de potentielle indtægter, foreningen ville kunne få fra VE-projekter (vedvarende energi), herunder de solcelleprojekter de skulle nu sende i høring. Borgmester Jørgen Popp Petersen (V) afviste dog spørgsmålet og henviste til, at det ikke var spørgetime under byrådsmødet.

Sagen om potentielle inhabilitetsproblemer blandt flere byrådsmedlemmer i Tønder Kommune viser, at reglerne herom kan give anledning til fortolkning og uenighed, selv blandt politikerne og forvaltningen. Det er forventeligt, at debatten om inhabilitet kan dukke op igen i fremtidige sager, der vedrører eksempelvis energi og forsyning i kommunen og i andre sager, hvor et byrådsmedlem har private interesser i at fremme et bestemt projekt, som er på dagsordenen.

  • Related Posts

    Nye takster i Tønder: Billigere skrald for private – dyrere vand for alle

    Kommunalbestyrelsen godkender Tønder Forsynings takster for 2026. Private får lavere affaldsregning, mens både husholdninger og erhverv må forberede sig på højere vand- og spildevandsudgifter. TØNDER – De kommende takster for…

    Ballet når det er bedst – Isprinsessen tryllebandt publikum

    Eventyrlig aften med dans i verdensklasse Der var både ynde, kraft og elegance, da Classical Ukrainian Etoile Ballet gæstede med juleballetten Isprinsessenu – en forestilling, der viste klassisk ballet på…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content