
Omkring middagstid udspillede der sig en politiaktion på Kongevej i Tønder. Baggrunden for aktionen er et anmeldt knivoverfald i området.
I øjeblikket er politiet i gang med en grundig undersøgelse af området, hvor de blandt andet benytter sig af hunde til at afsøge terrænet.
Den vagthavende ved politiet oplyser til Tøndernyt, at der på nuværende tidspunkt ikke kan gives yderligere informationer i sagen. Politiet afventer afslutningen af de igangværende afhøringer, hvorefter de forventer at udsende en pressemeddelelse med flere detaljer.
Det understreges dog, at der ifølge de foreløbige meldinger ikke skulle være sket nogen personskade i forbindelse med knivoverfaldet.
Tøndernyt følger sagen tæt og vil bringe yderligere information, så snart politiet frigiver det.
kl 15.03 har politiet udsendt dette “Tønder: Kl. 1221 anmeldelse om knivstikkeri på Kongevej. 1 person stukket i den ene arm behandingskrævende men ikke alvorligt. Anden person udsat for vold. Gerningsmand undløbet fra stedet. Gerningsmanden beskrives som mand, sydamerikansk af udseende, iført sort tøj.”






