
Brandværn i hele Sønderjylland er i dyb sorg efter tabet af en kær kollega, der mistede livet i en tragisk ulykke lørdag eftermiddag. Den 64-årige frivillige brandmand fra Højer Frivillige Brandværn omkom, da han var på vej til en mindre markbrand.
Ulykken skete ved Højer Dige, hvor brandmanden mistede herredømmet over brandbilen, som derefter kørte ud over en skråning og væltede. Han var alene i bilen og blev fastklemt, og hans liv stod desværre ikke til at redde.
Højer Frivillige Brandværn udtrykte søndag deres dybeste sorg på sociale medier: “I går viste livet som brandmand sig fra sin værste side: En kær ven og kollega i Højer Frivillige Brandværn afgik ved døden efter et uheld på vej til brand. Vi er alle dybt berørte og var samlet hele aftenen og modtog krisehjælp. Alle kammeraters tanker er hos de efterladte. Æret være hans minde”
Andre brandværn er også kommet ud med deres kondolencer
Løgumkloster Frivillige Brandværn delte også deres kondolencer: “Det er en tragisk påmindelse om de risici, brandmænd står overfor hver dag. Vores tanker går til familien og kollegerne”.
Toftlund Frivillige Brandværn understregede vigtigheden af sammenhold i sådanne svære tider: “Vi er dybt berørte og sender vores varmeste tanker til de efterladte og kollegerne. Sammen står vi stærkere”
Visby Frivillige Brandværn mindedes deres kollega med varme ord: “Han vil blive savnet i vores fællesskab. Vi flager på halv stang for at ære hans minde”
Tønder Frivillige Brandværn udtrykte deres dybeste kondolencer: “Det er en stor sorg for os alle. Vi vil mindes vores kollega med respekt og ære. Vores tanker går til familien og kollegerne”
Denne tragiske hændelse har berørt mange i brandmandsfællesskabet dybt, og det er tydeligt, at sammenhold og støtte er afgørende i sådanne tider. Brandstationer i hele landet flager på halv stang for at ære den afdøde kollega, og der er etableret krisehjælp for alt personel, herunder de kollegaer, som deltog i redningsarbejdet efter ulykken

Det er ikke kun i Sønderjylland, men også lænere nordpå, at dødsfaldet er blevet bemærket.
Nordjyllands Beredskab skrev på deres sociale medier lørdag: “Vi har her til aften fået at vide, at en brandmand fra Højer har betalt den højeste pris og er død under en indsats. Vores tanker går til de efterladte og kollegerne på stationen, som står tilbage med savnet. Æret være hans minde”
Flere brandstationer, herunder Falck Hirtshals, flager på halv stang for at ære den afdøde brandmand. De sender deres varmeste tanker til familien og kollegerne
Hos genboen til Højer brandstation – Højer Kirke – har man også i dag haft flaget på halv. Flere andre steder i Højer havde også sat flaget på halv for at ære den omkomne brandmand lørdag.

Blomster lagt ved ulykkestedet
På ulykkestedet er der lagt flere blomster for at mindes den omkomne brandmand.
Lørdag har der også været en bilsagkyndig på stedet kan man se udfra de opstregninger på stedet kort forud for at brandbilen kører af vejen på Højer Dige.
Æret være hans minde.







