
Den afgående formand Jytte Evald ønsker det nye råd et konstruktivt engagement til gavn
og udvikling i hele Skærbæk sogn.
Hun glæder sig over at der blev vist så stor opbakning til en ny bestyrelse. Som hun siger:
Vi har gennem lang tid prøvet at få interesse fra forskellige borgere, foreninger og erhverv,
men har ikke mødt den samme interesse, som blev vist fra nogen af de samme personer
på aftenens møde.
Vi har været meget åbne for nye tiltag, så hun undrer sig over nødvendigheden af at gå så
drastisk til værks. Vi har altid været imødekommende og åbne for nye medlemmer til
bestyrelsen.
Fra at være 6 personer bliver rådet fuldtalligt med 11 personer, som i fremtiden skal tolke
og arbejde ud fra Skærbæk lokalråds vedtægter. Hun glæder sig til at følge interessen for
at være et råd til gavn for alle borgere i Skærbæk sogn. .
§1. At arbejde for Skærbæk sogns udvikling, sammenhold, identitet og trivsel.
§2. At repræsentere området i forhold til kommunen og andre myndigheder, samt være høringspart
i forbindelse med offentlig plan aktivitet.
§3. Ved interesse at deltage i kommunale arbejdsgrupper og ad- hoc udvalg. Lokalrådet kan
nedsætte udvalg der skal varetage særlige projekter, til fordel for og udvikling af Skærbæk.
§4. At udgøre kontaktledet til de øvrige byer og landsbyer i Tønder Kommune.
§5. At være ansvarlig for forvaltning af evt. fællesmidler der gives til Skærbæk.
indsendt af Jytte Evald,






