Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
KIMS fejrer 60 år med guldkampagne og jubilæumschips – SønderjyllandNYT

KIMS fejrer 60 år med guldkampagne og jubilæumschips

Vind en guldchips fra KIMS fortæller producenten i en udsendt pressemeddelelse.

Nu har borgerne i Sønderjylland sammen med resten af Danmark mulighed for at vinde en guldchips fra KIMS. Firmaet, der er blevet opkøbt af et norsk firma, fejrer, at KIMS har været på markedet i 60 år. Mange kender KIMS både fra supermarkederne, men også fra grænsebutikkerne, hvor der oftest er tilbud på disse produkter.

I 2025 markerer KiMs seks årtier som en fast del af danskernes hygge. Fra de første saltede peanuts i 1965 til et bredt sortiment af chips og snacks har KiMs sat sit præg på dansk snackkultur. Jubilæet fejres med en storstilet guldkampagne, der både hylder brandets position som Danmarks stærkeste og sender en nostalgisk hilsen til Jørgen – den legendariske figur fra KiMs’ reklameunivers. Det fortæller Orkla i en udsendt pressemeddelelse.

Guldfeber i butikkerne: Vind en eksklusiv 14 karat guldchips

Guldkampagnen er allerede i gang, og i de kommende uger vil butikkernes snackhylder lyse op i et gyldent skær. Flere af KiMs’ klassiske produkter – fra Ostepops til Snack Chips – lanceres i fødselsdagsposer i guld. Kampagnen giver ikke blot hylderne et festligt udtryk, men også forbrugerne mulighed for at vinde verdens mest eksklusive chips indeholdende en unik smag og en 14 karat guldchips – en jubilæumspræmie helt i Jørgens ånd. Alle inviteres til at være med – der vil være konkurrencer på chipsposerne, online og på udvalgte steder i hele Danmark.

“Jeg er først og fremmest ydmyg og taknemmelig over, at danskerne bliver ved med at vælge KiMs, når de er sultne for sjov. Den stærke position, vi har på markedet, skyldes vores kunders loyalitet og deres kærlighed til den kvalitet og historie, der udgør KiMs-brandet. Med det brand har vi nu i 60 år formået at tiltrække de dygtigste medarbejdere og skabe en stærk forretning i Danmark,” siger CEO Carsten Hänel, Orkla Danmark.

Fra “Cock-nuts” til Danmarks stærkeste brand: En historie om succes

KiMs’ historie begyndte i 1965 som en del af Odense Marcipan med lanceringen af saltede peanuts under navnet “Cock-nuts”. Efter at have opdaget den uheldige dobbeltbetydning på engelsk skiftede man hurtigt til KiMs Peanuts. Siden 1972 har fabrikken været placeret i Søndersø på Fyn. I 2024 producerede KiMs mere end 17.000 tons snacks i Søndersø, hvoraf en del eksporteres – eksempelvis produceres de snacks, der sælges af Marks & Spencer i England, på fabrikken i Søndersø.

En væsentlig del af KiMs’ succes skyldes det unikke reklameunivers – i over 20 år båret af den legendariske frontfigur Jørgen. Med langt over 100 reklamefilm er Jørgen-serien blevet det længstlevende storytelling-univers i dansk reklamehistorie og et symbol på KiMs’ evne til at kombinere tradition og innovation.

“Jørgen gav KiMs en helt unik interaktion med danskerne. Hans kækhed og charme talte sig direkte ind i danskernes hjerter og skabte grobunden for det fællesskab, vi i dag oplever, at KiMs har med forbrugerne. Der er masser af danskere, der engagerer sig i vores univers, deltager i konkurrencer og sætter fester i gang med KiMs. Det folkelige engagement er noget af det, der gør os allermest stolte, nu hvor vi fejrer 60-års jubilæum,” siger Head of Consumer Marketing, Ann Sophie Berg, Orkla Danmark videre i pressemeddelelsen.

”Når du er sulten for sjov”: KiMs i dag og i morgen

I seks årtier har KiMs ikke blot leveret snacks, men også været en del af danskernes liv – fra hyggelige stunder foran fjernsynet til store fester. Selvom traditionerne holdes i hævd, fortsætter KiMs med at udvikle sig og tænke innovativt og er af flere omgange også kåret til Danmarks stærkeste brand.

Samtidig er Orkla Danmark, som står bag KiMs, engageret i at drive en ansvarlig forretning. Der arbejdes målrettet med bæredygtighed i hele værdikæden – fra råvareindkøb til produktion og emballage. Derudover er det en vigtig del af strategien at skabe en arbejdsplads, hvor trivsel, udvikling og godt arbejdsmiljø er i fokus.

Med jubilæet ser KiMs både tilbage på en stærk historie og frem mod en fremtid med nye smagsoplevelser, ansvarlige initiativer og fortsat innovation. Fejringen er i gang – og måske bliver du en af de 20 heldige vindere af verdens mest eksklusive chips! afslutter Orkla deres pressemeddelelse.

  • Related Posts

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Cyberangreb, strømnedbrud og sårbare vandværker har fået regeringen til at trække i nødbremsen. Et nyt nationalt vandkatastrofeberedskab skal sikre, at danskerne også i krisesituationer kan tænde for hanen – og…

    Falske 20-kronemønter i omløb: Politiet advarer borgere og butikker

    Syd- og Sønderjyllands Politi advarer nu om falske 20-kronemønter, der er sat i omløb flere steder i landet – herunder også i vores landsdel. Indtil videre har politiet modtaget syv…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content