Redaktionen
Styrkelse af den palliative indsats og debat om dødshjælp, Udvalget for en mere værdig død har for nylig afleveret et refleksionsoplæg til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Det Etiske Råd anbefaler dog ikke at indføre legaliseret dødshjælp i Danmark og savner fra udvalgets side en stillingtagen til en række etiske spørgsmål, der vil være forbundet med en legalisering.
Et af de centrale punkter i oplægget er anbefalingen om at styrke den palliative indsats. Udvalget er enige om, at det er afgørende at forbedre den palliative pleje og behandling, før man går videre med eventuelle nye tiltag og en eventuel ny dansk model for en mere værdig død.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde er enig i, at det er nødvendigt at styrke den palliative indsats:
“Det er helt afgørende, at mennesker, der er ramt af for eksempel en uhelbredelig kræftsygdom, kan få den nødvendige pleje og behandling og i den forbindelse også kan få lindret eventuelle smerter, så de kan få en så fredfyldt og værdig afsked med livet som muligt. Derfor skal vi styrke den palliative indsats og sikre, at flere får den nødvendige lindring i tide, og at flere kan dø i eget hjem, hvis de ønsker det.”
Debat om dødshjælp
Et flertal af udvalgets medlemmer foreslår desuden, at der indføres såkaldt ‘selvvalgt livsafslutning’ – en form for dødshjælp i Danmark.
Konkret foreslår syv medlemmer i udvalget, at mennesker, som befinder sig i en terminal sygdomsfase – det vil sige er døende og forventes at leve i kort tid – skal kunne få udskrevet medicin af en læge, så de kan afslutte livet ved selv at indtage medicinen. Fem medlemmer foreslår, at det skal være muligt for terminale patienter at få hjælp af en sundhedsperson til at afslutte livet.
Ifølge medlemmerne skal det udelukkende være myndige og habile personer, der forventes at dø inden for seks måneder, som skal kunne anmode om at få ordineret medicin til selvvalgt livsafslutning.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde udtaler:
“Spørgsmålet om dødshjælp er dilemmafyldt og meget komplekst. I regeringen har vi ikke taget stilling til, om der skal indføres en form for dødshjælp herhjemme, men vi vil sætte gang i et arbejde, der skal afdække mere konkrete juridiske og sundhedsfaglige modeller for dødshjælp til brug for de videre politiske overvejelser. Og med afsæt i udvalgets refleksionsoplæg vil jeg invitere Folketingets partier til en bred drøftelse.”
Det Etiske Råd efterlyser flere etiske overvejelser
Det Etiske Råd har fulgt udvalgets arbejde med stor interesse og er enige i, at den palliative indsats bør styrkes. Rådet anbefaler dog ikke at indføre legaliseret dødshjælp i Danmark og savner fra udvalgets side en stillingtagen til en række etiske spørgsmål, der vil være forbundet med en legalisering.
“Jeg ville ønske, at Udvalget havde reflekteret lidt videre. Med den model, der lægges op til, står en række uafklarede forhold tilbage. Hvorfor er det lige sundhedspersoner, der skal medvirke til assisteret selvmord? Hvordan forholder man sig til lægers vanskeligheder ved at bedømme patienters restlevetid og vanskelighederne ved at bedømme, om patienter lider af depression, som er kendt fra Oregon-modellen? Og bør vi ikke være bekymrede over, at en tredjedel af de patienter, som får udleveret dødbringende medicin i Oregon, aldrig bruger den?” udtaler formand for Det Etiske Råd Leif Vestergaard Pedersen.
Det er rådets opfattelse, at udvalget ikke i tilstrækkelig grad besvarer de spørgsmål, som Det Etiske Råd stillede i sin redegørelse fra 2023 om dødshjælp, og rådet efterlyser derfor en fortsat samfundsdebat om de ubesvarede spørgsmål, inden en politisk stillingtagen til emnet.
