
En stor tak til de engagerede medarbejdere hos Hydro Extrusions i Tønder, lyder det fra Broen Tønder
I en imponerende intern konkurrence i 8 uger på den kendte fabrik i Tønder om at være mest aktive, har salgsafdelingen hos Hydro Extrusions vundet den interne konkurrence, og som præmie har de valgt at donere hele 10.000 kroner til BROEN Tønder.
BROEN Tønder er en lokal forening, der arbejder for at give socialt udsatte børn og unge mulighed for at dyrke idræt og andre fritidsaktiviteter. Takket være donationen fra Hydro Extrusions kan endnu flere børn og unge få glæde af et aktivt fritidsliv.
“Vi er utroligt taknemmelige for denne generøse donation,” udtaler Hanne Risager, som er formanden for BROEN Tønder.
“Pengene vil blive brugt til at støtte børn og unge, så de kan være med i de aktiviteter, de holder af. Det er med til at styrke deres trivsel og giver dem nye muligheder.”
Et stærkt lokalt samarbejde
Samarbejdet mellem Hydro Extrusions og BROEN Tønder er et godt eksempel på, hvordan virksomheder og foreninger kan arbejde sammen for at skabe et bedre samfund.
Artikelfoto: Broen Tønder






