
Tønder Gymnasium slår dørene op for tidligere elever, der kunne tænke sig at vende tilbage til deres gamle skole. Denne gang er det i rollen som prøvevagt ved de skriftlige prøver i foråret 2025.
Skolen søger engagerede og ansvarlige personer til at hjælpe med afviklingen af de skriftlige prøver, der finder sted i perioden fra 26. marts til 7. april samt 19. maj til 11. juni. Som prøvevagt vil du sammen med en sekretær være med til at sikre, at prøverne foregår under ordnede forhold og uden snyd.
Er du tidligere elev på Tønder Gymnasium og har du tid i de nævnte perioder?
Så er du måske lige den person, skolen leder efter! Vagterne vil typisk ligge i tidsrummet mellem kl. 8.45 og 16.00.
Vil du vide mere?
Kontakt Johnny Weile på jw@toender-gym.dk for at høre mere om stillingen og lønforhold. Ansøgningsfristen er den 1. marts 2025.
Det er en spændende mulighed for tidligere elever at vende tilbage til deres gamle skole og bidrage til et vigtigt arrangement. Samtidig er det en god måde at få indblik i, hvordan skolen fungerer i dag.






