
Der lyder både ros og ris om den nye aftale der er indgået på Christiansborg
En ny politisk aftale om social- og handicapområdet har skabt både glæde og bekymring. Aftalen, der er indgået mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, sigter mod at skabe en bedre balance på socialområdet og sikre mere hjælp til udsatte borgere for pengene.
Formanden for KL’s socialudvalg, Ulrik Wilbek, roser aftalen og fremhæver, at den er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Han peger på, at de nye tiltag, såsom et mere risikobaseret socialtilsyn og en beløbsgrænse for meromkostninger, vil give kommunerne bedre muligheder for at styre udgifterne og sikre, at pengene kommer de mest udsatte borgere til gode.
Ulrik Wilbek tilføjer “Jeg er glad for, at aftalepartierne tager ansvar og med dagens aftale sikrer, at vi nu tager et afgørende første skridt mod at få skabt en bedre balance på socialområdet. En balance, der skal sikre, at vi bedre kan give de mest udsatte borgere den rette hjælp – samtidig med, at vi stadig har ressourcer til at hjælpe alle dem, der har brug for al den anden velfærd i vores samfund. De tiltag, der ligger i dagens aftale, har vi efterspurgt i lang tid.”
Behold arbejdstøjet på
Den nye politiske aftale sker på et bagtæppe af, at kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde i perioden 2018-23 er steget med hele 6,2 mia. kroner. Derudover viser KL’s foreløbige prognose for de første ni måneder af 2024, at stigningen er fortsat med foreløbig 1 mia. kroner.
Kritik af svækket tilsyn
Kritikken lader dog heller ikke vente på sig. Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne, udtrykker bekymring over, at det nye risikobaserede tilsyn vil føre til færre tilsynsbesøg på botilbud. Hun mener, at dette kan føre til flere sager om svigt, som vi har set eksempler på tidligere.
Hvad betyder aftalen for den enkelte borger?
Den nye aftale har potentiale til at få stor betydning for udsatte borgere og kommunernes muligheder for at yde hjælp. Ved at skabe en mere effektiv og gennemsigtig forvaltning af midlerne kan der frigøres ressourcer til at styrke indsatsen på de områder, hvor behovet er størst.
Selvom aftalen er et skridt i den rigtige retning, er der stadig flere ubesvarede spørgsmål. Hvordan vil den nye takstmodel konkret se ud, og vil den sikre, at kommunerne får mere værdi for pengene? Og hvordan vil man sikre, at de private tilbud ikke længere selv kan bestemme serviceniveauet på hjemløseområdet?
Det vil tiden vise, hvordan aftalen bliver implementeret i praksis og hvilke konsekvenser den får for både kommuner og borgere.







