
Enhedslisten i Tønder ønskede at sætte fokus på en mere bæredygtig fremtid for kommunen. Det skete ved en spørgetime ifb med kommunalbestyrelsen den 31. oktober 24.
Partiet foreslog derfor oprettelsen af et permakulturcenter i Tønder kommuner. Det initiativ kunne bidrage til at genopbygge naturen, øge biodiversitet og fremme bæredygtig landbrugspraksis. Permakultur er en designmetode, der efterligner naturens egne systemer for at skabe selvforsynende og bæredygtige økosystemer.
Enhedslisten argumenterer for at et permakulturcenter i Tønder kan styrke kommunens grønne profil. Enhedslisten mener, at Tønder kan positionere sig som en førende kommune inden for bæredygtighed.
Partiet mener, at et center kan bidrage til at udvikle nye, bæredygtige landbrugsmetoder ligesom det vil kunne skabe lokale arbejdspladser. Et permakulturcenter kan tiltrække forskere, studerende og besøgende.
Enhedslisten har haft stillet fire konkrete spørgsmål til borgmesteren om muligheden for at etablere et permakulturcenter. De ønskede at vide, om kommunen er villig til at undersøge mulighederne, iværksætte projektet og støtte det økonomisk.
Borgmesterens svar
I stedet for at give et direkte svar på Enhedslistens konkrete spørgsmål om oprettelse af et permakulturcenter, valgte borgmesteren Jørgen Popp Petersen at henvise sagen til kommunens klima-, vækst- og udviklingsudvalg (KVU).






