
En historisk magtforskydning er på vej på Christiansborg. Mens regeringen vil give Ankestyrelsen skarpe tænder til at straffe lovbrydende kommuner, kræver et massivt flertal i oppositionen nu en uafhængig forvaltningsdomstol. Tilsammen kan de to tiltag rive tæppet væk under den måde, kommunerne i årevis har behandlet borgernes sager på.
I årevis har utilfredse borgere været låst fast i et system, hvor Ankestyrelsen har været den eneste reelle klagevej, når kommunen har truffet afgørelser, de ikke var enige i. Men nu angribes problemet fra to sider samtidig – og det kan få enorme konsekvenser for magtbalancen mellem borgere og kommuner.
Et bredt flertal i Folketinget har netop vedtaget en aftale, der fra 2027 giver Ankestyrelsen ret til at tvinge kommuner til at rette ind med både påbud og tvangsbøder. Samtidig er der ved at tegne sig et flertal uden om regeringen for at indføre en egentlig forvaltningsdomstol – noget Danmark som det eneste land i EU ikke har i dag.
Rigsrevisionen afslørede: Ankestyrelsen har været tandløs
Baggrunden for den nye aftale om at styrke Ankestyrelsen er en sønderlemmende kritik fra Rigsrevisionen i 2025. Her blev det dokumenteret, at Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner på socialområdet har været alt for svagt.
Tilsynet har i praksis baseret sig på kommunernes egne forklaringer og redegørelser – uden at kræve dokumentation for, om det, kommunerne påstår, rent faktisk passer. Og når Ankestyrelsen har konstateret lovbrud, har den kun kunnet udstede vejledende udtalelser. Kommunerne har altså kunnet fortsætte deres ulovlige praksis uden reelle konsekvenser.
Det skal der nu laves om på. Med den nye aftale, som er indgået mellem SVM-regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet, får Ankestyrelsen en række nye redskaber:
- Bindende påbud: Ankestyrelsen kan fremover udstede påbud til kommuner og regioner om at rette op på ulovlige forhold.
- Tvangsbøder: Påbud kan gennemtvinges med tvangsbøder, hvis kommunerne nægter at rette ind.
- Krav om dokumentation: Det bliver lovpligtigt for Ankestyrelsen systematisk at indhente dokumentation – ikke bare nøjes med kommunernes egne forklaringer.
- Effektiv opfølgning: Sager om lovbrud må ikke længere lukkes, før der foreligger bevis for, at kommunen har ændret sin praksis.
- Prioritering af alvorlige sager: De mest alvorlige lovbrud skal prioriteres – noget der ikke har været et krav tidligere.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde understreger vigtigheden af aftalen:
– Det er altafgørende i et retssamfund, at man som borger kan have tillid til, at myndighederne overholder lovgivningen. Med aftalen sikrer vi tydeligere regler, så Ankestyrelsens tilsyn i højere grad end i dag kan føre et effektivt og mere håndfast tilsyn med kommuner og regioner, siger ministeren.
De nye regler ventes at træde i kraft i 2027, og der skal laves status ved udgangen af 2028 for at vurdere, om initiativerne har haft den ønskede effekt.
Kritikere: Ankestyrelsen er en “blåstemplingscentral”
Men for mange borgere og retssikkerhedsaktivister er det ikke nok at give Ankestyrelsen flere muskler. De mener nemlig, at selve systemet er fundamentalt forkert.
Kritikken går på, at Ankestyrelsen i alt for høj grad giver kommunerne ret i deres afgørelser. Flere kalder styrelsen for en regulær “blåstemplingscentral”, hvor ulovlig eller urimelig sagsbehandling bliver godkendt, fordi Ankestyrelsen ikke er en uafhængig domstol, men en del af den samme forvaltningskæde som kommunerne selv.
Borgere, der føler sig uretfærdigt behandlet, har derfor i praksis ingen mulighed for at få deres sag prøvet ved en uafhængig domstol, der er specialiseret i offentlige myndigheders afgørelser. Og det er netop her, det andet politiske spor kommer ind i billedet.
88 mandater bag krav om forvaltningsdomstol
Alternativet har fremsat et beslutningsforslag i Folketinget om at undersøge oprettelsen af en forvaltningsdomstol – en særlig domstol, der udelukkende skal behandle sager, hvor borgere klager over myndighedernes afgørelser og sagsbehandling.
Forslaget ser ud til at have 88 mandater bag sig fra oppositionspartier og de tre løsgængere. Det betyder, at der er mulighed for at samle et flertal uden om regeringen for at presse på for at få arbejdet med en forvaltningsdomstol sat i gang.
Et centralt argument er, at Danmark som det eneste land i EU ikke har en forvaltningsdomstol. I alle andre EU-lande er det en selvfølge, at borgerne kan få prøvet myndighedernes afgørelser ved en uafhængig domstol. I Danmark er man derimod henvist til Ankestyrelsen – en administrativ myndighed, ikke en domstol.
Forslagsstillerne peger på, at en forvaltningsdomstol vil styrke borgernes retssikkerhed markant. I stedet for at være afhængig af, om Ankestyrelsen mener, at kommunen har overtrådt loven, vil borgerne kunne få deres sag prøvet ved en uafhængig dommer, der kan dømme kommunen til at ændre sin afgørelse.
En potentiel revolution i magtbalancen
Hvis både stramningerne af Ankestyrelsens tilsyn og oprettelsen af en forvaltningsdomstol bliver til virkelighed, vil det være en historisk ændring af magtbalancen mellem borgere og kommuner.
For borgerne vil det betyde:
- Styrket retssikkerhed: Flere muligheder for at få prøvet deres sag, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet.
- Uafhængig prøvelse: Mulighed for at få deres sag behandlet ved en domstol i stedet for en administrativ myndighed.
- Større gennemsigtighed: Krav om dokumentation og opfølgning vil gøre det sværere for kommuner at skjule ulovlig praksis.
For kommunerne vil det betyde:
- Skærpet kontrol: Ankestyrelsen får flere redskaber til at gribe ind over for lovbrud.
- Reelle konsekvenser: Tvangsbøder og påbud kan ikke ignoreres på samme måde som vejledende udtalelser.
- Domstolsprøvelse: Risiko for at blive dømt ved en uafhængig domstol, hvis en forvaltningsdomstol bliver en realitet.
Hvad sker der nu?
Aftalen om at styrke Ankestyrelsens tilsyn er på plads og ventes at træde i kraft i 2027. Men arbejdet med en forvaltningsdomstol er stadig i sin vorden.
Alternativets beslutningsforslag handler i første omgang om at få sat en undersøgelse i gang af, hvordan en forvaltningsdomstol kan indrettes. Men med 88 mandater i ryggen er der et klart politisk pres for at få det til at ske.
Hvordan det hele ender, afhænger nu af det videre politiske arbejde på Christiansborg. Men meget tyder på, at kommunernes måde at arbejde med sager og afgørelser på er ved at komme under langt skarpere lup, end de hidtil har været vant til.
For borgerne i Tønder Kommune og resten af landet kan det betyde en helt ny virkelighed, hvor ulovlig sagsbehandling ikke længere kan fejes ind under gulvtæppet – og hvor der endelig er reelle muligheder for at få ret, når kommunen tager fejl.






