Redaktionen
Medicinudgifterne på landets sygehuse er næsten stabile. I 2025 steg udgifterne til sygehusmedicin kun med 1,4 procent – svarende til 138 millioner kroner. Det lyder måske som godt nyt for regionernes økonomi, men bag tallene gemmer sig en mere kompleks historie.
Mens udgifterne næppe stiger, bliver der nemlig købt betydeligt mere medicin. Forbruget voksede med 3 procent, mens priserne på den medicin, der blev brugt, faktisk faldt med 1,6 procent.
Det viser nye tal fra Amgros, som er regionernes fælles indkøbsorganisation.
Mere medicin til færre penge
Udviklingen betyder, at sygehusene får mere medicin for pengene – men det sker i en tid, hvor der kommer flere ældre patienter, flere mennesker med kroniske sygdomme og flere kræftpatienter. Der bliver simpelthen brugt mere medicin end før.
Lægemiddelindustriforeningen Lif ser dog en fare i udviklingen. Organisationen advarer om, at det stærke fokus på at presse priserne ned risikerer at skade patienternes mulighed for at få adgang til nye og innovative behandlinger.
– Udviklingen de seneste år viser, at Medicinrådet og Amgros er ualmindeligt gode til at konkurrenceudsætte og indkøbe lægemidler billigt i Danmark. Spørgsmålet er, om det er den udvikling, vi ønsker at fortsætte. Et ensidigt fokus på lavere priser må nemlig ikke ske på bekostning af patienternes adgang til nye innovative lægemidler, siger Louise Broe, politisk chef for sygehusmedicin i Lif.
Rabatterne stiger – priserne falder
En del af prisfaldet skyldes, at patenter på flere lægemidler er udløbet, hvilket betyder, at billigere generiske versioner kan komme på markedet. Samtidig har Medicinrådet udgivet nye behandlingsvejledninger, som har skabt mere konkurrence mellem lægemidler, som rådet vælger at ligestille.
Det afspejles tydeligt i rabatterne, som medicinfirmaerne giver på deres produkter. I 2025 nåede rabatterne op på 51 procent – en stigning fra 49 procent året før. Med andre ord: Virksomhederne giver næsten halvdelen rabat på deres medicin.
Nye avancerede behandlinger kommer i brug
Samtidig er der taget nye avancerede terapier i brug i 2025 – såkaldte ATMP’er (Advanced Therapy Medicinal Products). Det er engangsbehandlinger, som kan være dyre, når de først tages i brug, men som kan fjerne behovet for livslang behandling.
Disse nye behandlinger viser, at der sker udvikling på medicinfronten – men Lif mener, at Danmark risikerer at blive efterladt, hvis ikke der kommer mere politisk fokus på området.
Lif: Danmark skal prioritere innovation
Lægemiddelindustriforeningen understreger, at hvis Danmark skal forblive blandt de førende lande, når det gælder adgang til nye behandlinger, kræver det mere end blot effektiv indkøbsstyring. Der skal politisk prioritering til.
– Hvis ambitionen er hurtig og bred adgang til innovative behandlinger, kræver det klar politisk opbakning og økonomisk prioritering af lægemiddelområdet. Der er behov for bedre økonomiske rammer og et tydeligt politisk signal til Amgros og Medicinrådet om, at Danmark vil være blandt de første i Europa til at give patienter adgang til nye behandlinger, siger Louise Broe.
Ifølge Lif er der således behov for en balance: Ja til effektiv indkøbsstyring og konkurrenceudsættelse – men også ja til at sikre, at patienterne ikke bliver de tabende, når priserne skal presses ned.
Fakta om medicinudgifterne
2025-tallene viser:
- Udgifterne til sygehusmedicin steg med 1,4 procent (138 millioner kroner)
- Forbruget af medicin voksede med 3 procent
- Priserne på den anvendte medicin faldt med 1,6 procent
- Rabatterne fra medicinfirmaer nåede 51 procent
Kilde: Amgros, som er regionernes indkøbsorganisation Amgros.
