Redaktionen
Når kalenderen rammer 31. marts 2026, lukker dørene til en af Tønders mest roste sundhedstilbud: øjenklinikken på Tønder Sygehus, drevet af øjenlæge Morten Bøgelund Larsen.
Beslutningen om at give ham lov til at flytte sin praksis til Faaborg-Midtfyn Kommune blev truffet af Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen den 26. november 2025. For mange borgere i Tønder føles det som et chok – og et klart tilbageskridt for det nære sundhedsvæsen i området.
Fra politisk satsning til lukning på under to år
Da Regionsrådet tilbage i 2017 vedtog en plan for øjenområdet, var ambitionen at styrke adgangen til øjenlæger i hele regionen. En af måderne var at oprette nye såkaldte “0‑ydernumre” – altså nye fuldtidspraksisser – hvert andet år.
Som led i budgetforhandlingerne for 2023 besluttede man, at et af disse nye ydernumre skulle placeres i Tønder. Begrundelsen dengang var klar: De sønderjyske patienter ventede længe på at komme til øjenlæge.
Ydernummeret gik til speciallæge Morten Bøgelund Larsen, som den 1. maj 2024 åbnede en moderne øjenklinik i nyrenoverede lokaler på Tønder Sygehus. Tønder havde dermed for første gang i mange år til øjenlæger.
Nu – knap to år senere – lukker den ene igen.
En klinik med plads til mange – men for få lokale patienter
Fra starten lagde Morten Bøgelund Larsen en stor indsats i at gøre klinikken kendt. Han tog kontakt til alle praktiserende læger i Tønder Kommune, besøgte optikerbutikkerne, annoncerede i lokalaviser og på sociale medier og rettede efterhånden blikket mod både Aabenraa, Haderslev og Sønderborg for at få flere patienter ind.
Klinikken er bygget til at kunne håndtere i omegnen af 8.000–8.500 konsultationer om året. Alligevel endte det første driftsår på cirka 5.500 konsultationer – altså markant under den kapacitet, klinikken er indrettet til.
Tallene viser samtidig:
- kun omkring 2.450 af konsultationerne kom fra borgere i Tønder Kommune
- det svarer til under en tredjedel af klinikkens kapacitet
- mere end halvdelen af patienterne kom fra andre kommuner
- hver fjerde patient har ifølge klinikkens egne opgørelser brugt over 50 minutter på at komme til Tønder
Med andre ord: En stor del af dem, der fyldte stolene i venteværelset, kom langvejs fra – mens det nære optageområde ikke i tilstrækkelig grad brugte den nye klinik.
Øjenlægen selv: Tønder er for lille til en fuldtidsklinik
I den ansøgning, Morten Bøgelund Larsen har sendt til regionen, beskriver han meget åbent sin vurdering: Ud fra erfaringerne det første år mener han ikke, at der er nogen borgere i Tønder-området til at opretholde en fuldtids øjenlægeklinik.
Han peger på, at:
- klinikken har haft nul ugers ventetid
- lokale borgere derfor har haft nem og hurtig adgang
- men at det alligevel ikke har været muligt at fylde kalenderen, hvis arbejdet skulle svare til en almindelig fuldtidsstilling
For at få en fuldt udnyttet klinik, skriver han, skulle mange flere patienter komme fra steder som Trekantsområdet, Fyn eller Region Midtjylland – altså områder, der i forvejen har kortere afstand til andre øjenlæger.
Han henviser også til befolkningsfremskrivninger: De sønderjyske kommuner står ifølge KL til at miste indbyggere de næste år, mens netop Fyn og Trekantsområdet forventes at vokse. I hans øjne betyder det, at problemet med at få lokale patienter i Tønder vil blive større fremover.
Regionen: To øjenlæger til 36.400 borgere er for meget
Region Syddanmark lægger i sin sagsfremstilling stor vægt på tallene. I dag har Tønder Kommune cirka 36.400 borgere og to øjenlæger – svarende til omkring 18.200 borgere per øjenlæge.
Til sammenligning ligger gennemsnittet i regionen omkring 31.000 borgere per øjenlæge, og erfaringer fra både Syddanmark og andre regioner viser, at en fuldtidspraksis typisk kræver et befolkningsgrundlag på 30.000–40.000 borgere.
Set med regionens briller betyder det:
- Tønder er i forvejen “overforsynet” målt i antal øjenlæger per borger
- patientgrundlaget er for spinkelt til at bære til fuldtidsklinikker
- samtidig er der andre steder i regionen, hvor der er flere borgere pr. øjenlæge
Når klinikken flyttes til Faaborg-Midtfyn, vil den samlede befolkning i Faaborg-Midtfyn og Assens Kommuner betyde, at antallet af borgere per øjenlæge der kommer til at ligge tæt på regionsgennemsnittet – altså mere “normal” udnyttelse af kapaciteten.
Før Morten Larsen: Mange fravalgte den anden klinik og kørte til Aabenraa og andre byer
Historien handler dog ikke kun om tal og gennemsnit. For mange borgere i Tønder er det også en sag om tillid og tryghed.
Allerede før Morten Larsen åbnede sin klinik, var der en øjenlæge i byen. Men en del borgere valgte – af forskellige grunde – at køre til Aabenraa og andre byer for at blive behandlet, det betød længere transport.
Da den nye klinik åbnede på Tønder Sygehus, oplevede man det som en kærkommen mulighed for et alternativ i byen. Flere vendte hjem til Tønder for deres øjenbehandling.
Når klinikken nu lukker, står disse borgere igen over for det samme valg som tidligere:
- enten at bruge den tilbageværende øjenlægeklinik i Tønder
- eller igen at sætte sig i bilen eller bussen til Aabenraa og andre byer
For dem, der fortsat vælger den anden løsning, bliver hverdagen mere bøvlet – især for dem med dårligt syn, handicap, høj alder eller begrænset økonomi.
Hvorfor flytter klinikken netop til Faaborg-Midtfyn?
Administrationen i regionen anbefaler, at praksis flyttes til Faaborg-Midtfyn Kommune – eventuelt med placering i Ringe. Begrundelserne er blandt andet:
- Faaborg-Midtfyn har i dag én øjenlæge til godt 52.000 borgere
- med endnu en øjenlæge i området vil befolkningsgrundlaget per klinik ligge på ca. 26.000 borgere
- ser man Faaborg-Midtfyn og Assens under ét, vil der samlet være ca. 31.000 borgere per øjenlæge – tæt på regionsgennemsnittet
- Ringe ligger centralt i forhold til Assens, Odense, Svendborg og Nyborg og vurderer som en strategisk god placering
Sagen har også været forbi formandskabet for Samarbejdsudvalget for Speciallæger, som anbefaler flytningen. Den speciallægelige formand, Mikkel Hovendal, bemærker dog, at Ringe er en lille by, og peger på, at man egentlig burde placere nye klinikker der, hvor efterspørgslen er størst – fx i Odense eller Svendborg.
Udvalget: “En ekstraordinær situation”
Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen beskriver sagen som ekstraordinært: Man har forsøgt at styrke øjenlægedækningen i Tønder ved at åbne en ny klinik, men det har vist sig svært at fylde den op.
Flertallet i udvalget lægger vægt på, at:
- kapaciteten i Tønder bliver ikke udnyttet fuldt ud
- der andre steder i regionen er lang ventetid – i gennemsnit omkring 23 uger til første ikke-akutte tid i Sygehus Sønderjyllands optageområde
- en flytning samlet set kan give en bedre udnyttelse af kapaciteten i hele regionen
Et enkelt medlem, Jette Damsø Henriksen (A), stemte imod beslutningen. Hendes konkrete begrundelse fremgaar ikke detaljeret, men det viser, at der ikke var fuld enighed.
Hvorfor blev der ikke oprettet en satellitklinik i Tønder?
Mange har spurgt sig selv: Kunne Morten Larsen har ikke en hovedklinik i Faaborg-Midtfyn og samtidig en lille satellitklinik i Tønder, for eksempel én dag om ugen?
Udvalget har foretaget en særskilt vurdering af netop det. Her er de vigtigste pointer fra regionens notat – oversat til almindeligt sprog:
1. Regionen må ikke tvinge en læge til satellit
Ifølge speciallægeoverenskomsten kan en satellitklinik kun oprettes, hvis parterne bliver eneste. Regionen har planlægningsretten, men kan ikke sige: “Du får kun lov at flytte, hvis du også holder satellit i Tønder.” Den mulighed findes simpelthen ikke i aftalegrundlaget.
2. Satellitter er tænkt til steder uden speciallæge – og med langt til nærmeste
Regionsrådet har tidligere vedtaget nogle generelle rammer for, hvor satellitter giver mening. Der peger man på steder, hvor:
- der slet ikke er speciallæger
- og hvor der er langt til nærmeste speciallægetilbud – som fx Ærø og visse yderområder
Tønder kommer ikke ind under den kategori, fordi der også efter en flytning vil være én øjenlæge tilbage i byen.
3. Øjenlæger har dyrt og tungt udstyr
En øjenlæge kan ikke nøjes med en brillekuffert og en lampe. Der skal blandt andet bruges:
- spaltelampe
- tonometer til at måle trykket i øjet
- avancerede kameraer og skannere til nethinden (OCT mm)
- udstyr til at måle styrke på brilleglas og hornhindens krumning
Alt det kræver store investeringer – og i praksis betyder en satellit, at der skal være udstyr begge steder. Det er en stor økonomisk byrde for speciallægen, og i sidste ende også for regionen, hvis der skal kompenseres.
4. Ikke alle undersøgelser kan laves i Tønder
Selv hvis man lavede en satellit, ville det sandsynligvis kun være med et begrænset “ydelsessortiment”. Mere avancerede undersøgelser og behandlinger skulle stadig udføres i hovedklinikken.
Det vil sige, at patienter, der følges gennem længere tid, vil opleve at skulle pendle mellem Tønder og Faaborg-Midtfyn. For nogle vil det føles som en ekstra belastning, snarere end en reel lettelse.
5. Kræver ekstra speciallæge – og koster dyrt
For at kunne være til stede både i hovedpraksis og i Tønder, skal der i praksis ansættes en assisterende speciallæge. Det giver en markant højere aktivitet og dermed ændrede økonomiske rammer.
Regionen vurderer, at det vil betyde en merudgift i størrelsesordenen 1 million kroner om året – alene for at holde en satellitdrift kørende i Tønder.
6. FAPS’ holding kendte ikke
Endelig peger notatet på, at der også skal laves aftaler med speciallægernes forening (FAPS). Man ved ikke på forhånd, hvordan de ville stille sig til en satellitordning i Tønder.
Konklusionen i notatet er derfor, at en satellitklinik i Tønder ikke anbefales – hverken fagligt, juridisk eller økonomisk.
Handicaprådet og DH Tønder: Ikke en del af processen
En vigtig detalje for mange borgere er, at Handicaprådet og DH Tønder – to centrale talerør for mennesker med handicap og kroniske lidelser – efter det oplyste ikke har været inddraget i beslutningen.
For de borgere, der er afhængige af hjælpemidler, ledsagelse, offentlig transport eller kun ser dårligt på det ene øje, kan afstanden til nærmeste øjenlæge være helt afgørende. At deres organisationer har ikke været med omkring bordet, opleves af nogle som et klart svigt.
Hvad betyder det helt konkret for borgerne i Tønder?
Når klinikken lukker med udgangen af marts 2026, får det en række meget konkrete konsekvenser:
- Alle tider efter 1. april 2026 hos Morten Bøgelund Larsen vil bortfalde.
- Patienter må selv kontakte en anden øjenlæge og få flyttet deres forløb.
- Nogle vil vælge den tilbageværende øjenlæge i Tønder.
- Andre – som allerede tidligere fravalgte den klinik – vil igen køre til Aabenraa eller andre byer.
Samtidig er der risiko for, på:
- ventetiden stiger i de omkringliggende klinikker
- særlig sårbare borgere får vanskeligere ved at passe deres aftaler
- flere helt opgiver at søge hjælp i tide på grund af afstand, økonomi eller manglende transport
“Et skridt tilbage for det nære sundhedsvæsen”
Set udefra kan beslutningen måske se teknisk og rationel ud: Kapaciteten i Tønder bliver ikke fuldt udnyttet, og der er brug for øjenlæger andre steder i regionen.
Men set indefra – for de borgere, der havde fundet tryghed hos Morten Bøgelund Larsen, og som værdsatte de korte ventetider – oplevede det som et klart tab. Mange ser det som et skridt tilbage for tanken om et nært og tilgængeligt sundhedsvæsen i Tønder.
