Redaktionen
Mens Danmark sætter rekord i få overførselsmodtagere, går Tønder den modsatte vej
Andelen af danskere på offentlig forsørgelse er på landsplan faldet til det laveste niveau siden 1970’erne. Men i Tønder Kommune går udviklingen i den modsatte retning. Her er det i dag næsten hver fjerde borger i den erhvervsduelige alder, der lever af en form for offentlig forsørgelse.
Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som har opgjort udviklingen i andelen af borgere på offentlig forsørgelse i kommunerne over de seneste ti år.
Tønder: Flere på offentlig forsørgelse end for ti år siden
I Tønder Kommune er 23,9 procent af befolkningen i alderen 16-66 år på offentlig forsørgelse i 2025. Det svarer til cirka 5.200 fuldtidspersoner.
For ti år siden så billedet anderledes – og faktisk bedre – ud:
- 2015: 22,9 procent på offentlig forsørgelse
- 2020: 23,7 procent
- 2025: 23,9 procent
Tallet er dermed langsomt, men sikkert kravlet op. I praksis betyder det, at næsten hver fjerde borger i den erhvervsdygtige alder i Tønder nu er afhængig af en form for overførselsindkomst – på trods af at udviklingen på landsplan peger markant den anden vej.
Ungeløftet: Tønder forsøger at vende udviklingen for de unge
For at imødegå udviklingen – særligt blandt unge – har Tønder Kommune sat ind med en række tiltag. Blandt andet har kommunen igangsat Regeringens Ungeløfte, som netop har til formål at støtte unge, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller komme i gang med en uddannelse.
Indsatsen går ud på at håndholde de unge mere tæt, så de ikke risikerer at ende i langvarig offentlig forsørgelse. Det kan være gennem personlig vejledning, tæt opfølgning, brobygning til uddannelse, praktikforløb eller direkte hjælp til at finde job. Målet er, at færre unge i Tønder mister grebet om arbejdsmarkedet og i stedet kommer i uddannelse eller i arbejde så tidligt som muligt.
Rekordlav andel på landsplan – men ikke i Tønder
På landsplan er der tale om en historisk udvikling. Ifølge AE’s analyse “Historisk få danskere er på offentlig forsørgelse” er andelen af 16-64-årige på offentlig forsørgelse nu nede på 15,5 procent.
Det er den laveste andel siden 1976, og alene det seneste årti er antallet af personer på overførselsindkomst faldet med omkring 82.000.
AE peger blandt andet på tre hovedforklaringer:
- En længere periode med stigende beskæftigelse og høj efterspørgsel efter arbejdskraft
- En aktiv arbejdsmarkedspolitik og forskellige reformer, som har hjulpet flere i job
- Den gradvise udfasning af efterlønnen, som har reduceret antallet af efterlønsmodtagere
På den baggrund fremstår udviklingen i Tønder som bemærkelsesværdig: Her er andelen ikke faldet, men steget – og ligger klart over landsgennemsnittet.
Tydeligt skel mellem land og by
AE’s analyse peger på et markant skel mellem land- og bykommuner. Mens mange større byer oplever et tydeligt fald i andelen af borgere på offentlig forsørgelse, står flere landkommuner i en mere fastlåst eller direkte negativ situation.
Tønder er blandt de kommuner, hvor andelen er steget de seneste ti år. Det placerer kommunen på den “forkerte” side af den nationale udvikling, hvor historien ellers handler om rekordfå på overførselsindkomst.
Nabokommuner: Aabenraa går frem, Tønder og Haderslev halter bagefter
Ser man på de omkringliggende kommuner, tegner der sig et nuanceret billede – men Tønder ligger generelt højt.
Aabenraa Kommune: Færre på overførselsindkomst
I Aabenraa Kommune er udviklingen mere i tråd med landstendensen:
- 2015: 23,3 procent
- 2020: 22,0 procent
- 2025: 21,7 procent, svarende til cirka 7.700 fuldtidspersoner
Her er andelen altså faldet over de seneste ti år. Aabenraa har i dag en lavere andel borgere på offentlig forsørgelse end Tønder – og kurven peger nedad.
Haderslev Kommune: Lidt højere end Tønder – og også stigende
I Haderslev Kommune ligger andelen også højt – og den er ligeledes steget:
- 2015: 23,3 procent
- 2020: 23,4 procent
- 2025: 24,0 procent, svarende til omkring 8.200 fuldtidspersoner
Haderslev har dermed en lidt større andel på offentlig forsørgelse end Tønder, men udviklingen ligner: Små stigninger over tid, stik imod landsgennemsnittet.
Esbjerg Kommune: Lavere niveau, svag stigning
I Esbjerg Kommune ser billedet sådan ud:
- 2015: 21,5 procent
- 2020: 21,2 procent
- 2025: 21,8 procent, svarende til cirka 15.800 fuldtidspersoner
Niveauet ligger lavere end i Tønder, og udviklingen er overordnet mere stabil, om end med en mindre stigning set over hele perioden.
Lokalt pres på arbejdsmarked og velfærd
Når næsten hver fjerde borger i den erhvervsduelige alder i Tønder er på offentlig forsørgelse, har det en række konsekvenser lokalt:
- Arbejdsstyrken bliver mindre, og virksomheder kan få sværere ved at rekruttere
- Skatteindtægterne bliver relativt lavere, mens udgifterne til overførsler og indsatser stiger
- Kommunen får sværere ved at følge med den positive udvikling på landsplan
Samtidig peger AE på, at forskellen mellem land og by kan vokse yderligere, hvis ikke der sættes målrettet ind i de kommuner, der hænger fast i et højt niveau af offentlig forsørgelse – blandt andet gennem tiltag som Ungeløftet.
National succes – lokal udfordring
Set fra Christiansborg og de nationale tal er fortællingen klar: Danmark har historisk få borgere på offentlig forsørgelse, og beskæftigelsen er højere end for bare få år siden.
Men ser man på Tønder, fortæller tallene en anden historie. Her er det fortsat sådan, at næsten hver fjerde i den erhvervsdygtige alder står uden for arbejdsmarkedet på en eller anden form for overførselsindkomst – og andelen er langsomt vokset gennem de sidste ti år.
Det understreger, at selvom den nationale kurve peger nedad, er der lokale lommer, hvor udfordringerne er markante, og hvor kampen for at få flere i job stadig langt fra er vundet.
Fakta: Så mange er på offentlig forsørgelse
(Gennemsnit januar-august, AE-beregninger på baggrund af STAR)
- Hele landet (16-64 år)
- 2025: 15,5 procent
- Tønder Kommune (16-66 år)
- 2015: 22,9 procent
- 2020: 23,7 procent
- 2025: 23,9 procent (ca. 5.200 fuldtidspersoner)
- Aabenraa Kommune (16-66 år)
- 2015: 23,3 procent
- 2020: 22,0 procent
- 2025: 21,7 procent (ca. 7.700 fuldtidspersoner)
- Haderslev Kommune (16-66 år)
- 2015: 23,3 procent
- 2020: 23,4 procent
- 2025: 24,0 procent (ca. 8.200 fuldtidspersoner)
- Esbjerg Kommune (16-66 år)
- 2015: 21,5 procent
- 2020: 21,2 procent
- 2025: 21,8 procent (ca. 15.800 fuldtidspersoner)
