Redaktionen
Regionerne åbner pengekassen for at tiltrække nye læger til landet – og især til områder, hvor der er mangel.
En vigtig aftale er netop blevet indgået mellem regionerne og de praktiserende læger. Fra nu af og gennem hele 2026 skal der være økonomisk plads til, at flere læger kan åbne egen praksis – uden at skulle frygte, at pengene løber tør.
Det er en beslutning, der kan få betydning for borgere rundt omkring i Danmark, som længe har kæmpet med at få en tid hos deres læge.
Fjernelse af økonomisk loft åbner døren
Kernen i den nye overenskomst er, at parterne har besluttet at fjerne det økonomiske loft for 2026. I praksis betyder det, at der ikke længere er en øvre grænse for, hvor meget der kan bruges på praktiserende læger, hvis aktiviteten stiger.
For nye læger, der overvejer at slå sig ned med egen praksis, er det en afgørende signal. De kan nu etablere sig uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt der er økonomisk dækning til deres arbejde.
Regionernes forhandler, Lars Gaardhøj, forklarer tanken bag beslutningen: “Vi ønsker at give de nye læger de bedst mulige betingelser for at komme godt i gang. De skal have tid til at opbygge et forhold til deres patienter uden økonomisk usikkerhed.”
Særligt fokus på områder med lægemangel
Aftalen er ikke blot en generel åbning af pengekassen. Parterne har aftalt at følge udviklingen tæt, så de nye ressourcer især kommer de områder til gode, hvor der er størst behov for læger.
Det betyder, at hvis nye læger etablerer sig i områder med mangel – som eksempelvis mindre byer og landdistrikter – vil aktiviteten blive fulgt nøje for at sikre, at pengene bruges der, hvor behovet er størst.
Løn og uddannelse får et løft
Ud over fjernelsen af det økonomiske loft indeholder aftalen også konkrete økonomiske forbedringer for lægerne:
Højere fast løn: Lægernes basishonorar – det faste beløb de får per patient – stiger med 95 millioner kroner. Det ses som en anerkendelse af, at arbejdet hos den praktiserende læge er blevet mere krævende og komplekst.
Investering i uddannelse: Der tilføres 10 millioner kroner mere til efteruddannelse af læger. Det skal sikre, at lægerne kan håndtere de nye og mere komplekse opgaver, som sundhedsreformen bringer med sig.
Lægen som koordinator i sundhedssystemet
Aftalen afspejler en større vision: Den praktiserende læge skal blive en vigtigere knudepunkt i sundhedssystemet. Især for patienter med komplicerede sygdomsforløb, der involverer både hospitaler, kommuner og almen praksis, skal lægen være den, der koordinerer og holder styr på behandlingen.
Det kræver tid og ressourcer, og det er præcis det, som det økonomiske løft skal give plads til.
Jørgen Skadborg fra Praktiserende Lægers Organisation ser det som en vigtig anerkendelse: “Opgaverne bliver mere og mere komplekse. Vi er glade for, at regionerne anerkender det ved at løfte lønnen og samtidig give os mulighed for at fortsætte vores arbejde med uddannelse, kvalitet og forskning.”
Hvad betyder det for borgerne?
For mennesker, der bor i mindre byer og på landet, kan aftalen betyde, at det bliver lettere at få en praktiserende læge. Hvis flere læger etablerer sig, og hvis de får tid til at følge op på patienterne, kan det føre til bedre og mere personlig sundhedspleje.
Aftalen gælder for hele 2026, og parterne vil løbende tjekke, at udviklingen går den rigtige vej. Det betyder, at hvis det ikke lykkes at tiltrække nye læger til områder med mangel, kan der justeres på strategien.
For nu er der i hvert fald skabt økonomisk plads til at løfte det nære sundhedsvæsen – og det er godt nyt for både læger og patienter
