To ud af fem danskere frygter krig i Danmark inden for fem år

Krige, konflikter og våbenoprustning fylder mere og mere – både i nyhederne og i danskernes bevidsthed. En ny undersøgelse fra Røde Kors viser nu, at bekymringen er rykket helt tæt på: To ud af fem danskere er bange for, at der kan komme krig i Danmark inden for de næste fem år.

Undersøgelsen, som er lavet af Voxmeter for Røde Kors i december 2025 blandt 1.526 voksne danskere, tegner et billede af en befolkning, der både er bekymret for fremtiden – og samtidig mener, at der skal være klare regler for, hvordan krig må føres. Det fremgår af en udsendt pressemeddelelse fra Dansk Røde Kors.

Mange frygter, at krigen rykker tættere på

Tallene viser, at 55 procent er meget eller noget bekymret for, at krig eller væbnet konflikt vil komme til at påvirke deres eget liv.
41 procent – altså cirka to ud af fem – er meget eller noget bekymret for, at der inden for fem år kan komme krig i Danmark.

Samtidig er hele 63 procent bekymrede for, at krigen i Ukraine vil sprede sig til andre europæiske lande.

– Det her var relativt høje tal for en måned siden, og man må sige, at emnet ikke er blevet mindre siden. Det tror jeg heller ikke, at bekymringerne blandt danskerne er, siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.

Undersøgelsen viser også, at de, der er mest bekymrede for krig i Danmark, ofte ved mindre om, at der faktisk findes internationale regler, som skal beskytte civile i krig.

De fleste ved, at der findes regler for krig – men ikke, hvad de indeholder

Et af de mere opløftende resultater i undersøgelsen er, at langt de fleste danskere ved, at der findes regler for krig.
84 procent svarer ja til, at der er internationale regler og love for, hvad der er lovligt og ulovligt i krig. Kun 2 procent svarer nej, mens 14 procent ikke ved det.

Men når man spørger mere konkret ind til, hvad der faktisk er forbudt i krig, bliver billedet mere blandet:

• Omkring hver fjerde dansker ved ikke, at voldtægt, angreb på civile og angreb på humanitære hjælpearbejdere er ulovligt.
• Omtrent en tredjedel er ikke klar over, at det er imod reglerne at tage civile som gidsler, nægte civile adgang til humanitær hjælp eller rekruttere børn som soldater.
• 30 procent ved ikke, at brug af kemiske våben er forbudt.

Sammenlignet med Norge og Sverige ligger Danmark markant lavere på viden: Flere nordmænd og svenskere end danskere ved for eksempel, at angreb på civile og voldtægt er forbudt ifølge krigens regler.

Kun 26 procent af danskerne fortæller, at de nogensinde har fået undervisning i krigens regler.

Unge ved mindst – og bakker mindst op

Det er især de 18-29-årige, der falder igennem, både når det gælder viden og holdning. De unge voksne:

• har lavere kendskab til, hvad der er ulovligt i krig
• er i mindre grad enige i, at bestemte handlinger bør være forbudt

For eksempel mener 81 procent af alle voksne, at syge og sårede skal behandles uanset tilhørsforhold – men kun 68 procent i alderen 18–29 år er enige i det.

Og når det gælder holdningen til, om ting som voldtægt, angreb på civile, angreb på nødhjælpsarbejdere, gidseltagning og brug af kemiske våben bør være forbudt, er tilslutningen hver gang lavere hos de unge end hos de ældre aldersgrupper.

Det får Røde Kors til at pege på et klart behov: Mere undervisning om krigens regler – især til de yngre generationer.

Hvad er krigens regler?

Krigens regler – også kaldet den humanitære folkeret – er et sæt internationale regler, der skal begrænse lidelserne i krig.

Reglerne:

• skal beskytte mennesker, der ikke deltager eller ikke længere deltager i kampene – fx civile, sårede og krigsfanger
• sætter grænser for, hvilke våben og metoder parterne i en væbnet konflikt må bruge
• forbyder blandt andet angreb på civile, hospitaler, ambulancer og sundhedspersonale
• kræver, at alle syge og sårede skal hjælpes, og at krigsfanger skal behandles værdigt

Reglerne bygger blandt andet på Genève-konventionerne, som alle stater er bundet af.

Røde Kors fremhæver, at befolkningens kendskab og opbakning til de her regler faktisk kan påvirke, hvilke beslutninger der træffes – både på slagmarken og i regeringskontorerne. En etisk og informeret offentlighed gør det nemmere at holde stater og væbnede grupper ansvarlige, når reglerne bliver brudt.

Stærk støtte til reglerne – men svag tro på effekten

Selv om mange ikke kender detaljerne, bakker danskerne generelt massivt op om selve idéen med krigens regler. Ifølge undersøgelsen:

• mener 85 procent, at alle civile uanset tilhørsforhold bør have adgang til humanitær hjælp
• mener 86 procent, at det aldrig er acceptabelt at angribe sundhedspersonale, hospitaler og ambulancer
• mener 81 procent, at også fjendens tilfangetagne soldater skal have humanitær hjælp
• mener 69 procent, at Danmark skal følge krigens regler – selv hvis fjenden ikke gør det

Når danskerne bliver spurgt, hvad der bør være forbudt i krig, stemmer deres holdninger i høj grad overens med folkeretten: Et stort flertal vil forbyde voldtægt, angreb på civile, gidseltagning, brug af kemiske våben og rekruttering af børn som soldater.

Til gengæld er troen på reglernes reelle effekt mere afdæmpet:

• 33 procent tror, at reglerne bidrager til at mindske lidelserne i krig
• 56 procent mener, at reglerne ikke gør nogen reel forskel
• 11 procent svarer ”ved ikke”

Alligevel er der stor opbakning til, at Danmark og det internationale samfund skal forsøge at håndhæve reglerne. Otte ud af ti mener, at Danmark – gennem EU og FN – bør indføre sanktioner mod stater og væbnede grupper, der bryder krigens regler. Omkring syv ud af ti mener, at Danmark skal følge reglerne, også når modparten ikke gør det.

Tortur deler vandene

Én del af undersøgelsen bekymrer Røde Kors særligt: Holdningen til tortur. Tortur er klart forbudt efter den humanitære folkeret, men:

• kun 67 procent er uenige i, at tortur kan være acceptabelt, hvis det giver vigtige oplysninger
• kun 57 procent er uenige i, at tortur kan være acceptabelt, hvis det kan redde andres liv

Med andre ord er der en betydelig minoritet, der i særlige situationer er villige til at acceptere tortur, selv om det strider direkte mod krigens regler.

Røde Kors: Mere viden er en del af svaret

Som Danmarks nationale Røde Kors-selskab har organisationen et særligt ansvar for at udbrede kendskabet til den humanitære folkeret og samarbejde med myndighederne om at sikre, at reglerne bliver overholdt.

Røde Kors udvikler allerede undervisningsmaterialer, holder kurser, laver oplæg og går i dialog med regering, Forsvaret og andre beslutningstagere. Alligevel peger undersøgelsen på, at der er brug for mere og målrettet undervisning – især til de unge.

Undersøgelsen viser samtidig, at mange danskere faktisk tror på, at viden og konsekvens kan gøre en forskel:

• 78 procent mener, at det vil reducere antallet af civile ofre og ødelæggelser, hvis personer, der bryder krigens regler, konsekvent stilles for en domstol
• 62 procent vurderer, at et højere vidensniveau om krigens regler hos politikere, militære ledere, soldater og borgere kan begrænse civile tab
• 61 procent mener, at tydeligere nyhedsdækning af krige og deres konsekvenser for civile kan have en forebyggende effekt

I en tid, hvor mange danskere er urolige for fremtiden – og hvor to ud af fem frygter, at krigen kan nå Danmark inden for få år – ser Røde Kors det som afgørende, at både bekymringen og opbakningen til krigens regler omsættes til mere viden, stærkere normer og tydeligere krav om ansvarlighed i krig.