Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
Fakkeloptog og fællesskab: Marieskolen holder fast i juletraditionen – SønderjyllandNYT

Fakkeloptog og fællesskab: Marieskolen holder fast i juletraditionen

Elever, familier og ansatte går igen gennem Tønder i stemningsfuldt optog før juleferien

Når Marieskolens elever fredag den 19. december tager hul på den sidste skoledag inden juleferien, sker det endnu en gang med lys i mørket og fællesskab i centrum. Skolen markerer årets afslutning med en julegudstjeneste i Tønder Kristkirke, som traditionen tro indledes med et fælles fakkeloptog gennem byen.

Traditionen har været en fast del af Marieskolens juleafslutning siden skolens opstart i 2015. Ligesom på andre skoler i Tønder Kommune er julegudstjenesten omdrejningspunktet, men på Marieskolen begynder dagen allerede tidligt, når elever, forældre og ansatte mødes på skolen og sammen bevæger sig mod kirken.

Traditioner binder fællesskabet sammen

Ifølge skolens ledelse har gentagelser og faste ritualer stor betydning i hverdagen.
”Traditioner skaber genkendelighed, tryghed og sammenhæng – især for børn. Når noget gentager sig år efter år, bliver det noget, man glæder sig til og føler sig som en del af. Det styrker både fællesskabet og følelsen af at høre til,” fortæller skolens ledelse, Sarah Røll og Birgitte Klippert.

De peger samtidig på, at traditionerne giver plads til refleksion og samvær på tværs af alder:
”Samtidig giver traditioner os mulighed for at standse op, være sammen på tværs af alder og sætte fokus på de værdier, vi gerne vil give videre.”

Udvidet rute gennem byen

Fakkeloptoget får også i år en lidt længere rute gennem Tønder – et tiltag, som tidligere har vist sig at være populært.

”Det skaber en helt særlig stemning, når eleverne går to og to med deres skolemakker og faklerne lyser op i vintermørket. Det er en oplevelse, vi gerne vil dele med flere,” fortæller Sarah Røll og Birgitte Klippert.

Ledelsen håber derfor også, at byens borgere har lyst til at tage del i morgenstunden: ”Julen er en tid, hvor man gerne vil give noget videre. Vi ved, at ikke alle har børn på skolen, men mange holder af de klassiske juletraditioner. De håber vi, har lyst til at være en del af denne morgen.”

Åbent for alle

Årets fakkeloptog går fra Marieskolen via Kongevej og videre op gennem Østergade. Alle interesserede er velkomne til at deltage ved at møde op på skolen kl. 7.40. Julegudstjenesten i Tønder Kristkirke begynder kl. 8.15.

Med lysende fakler, fælles sang og en fast tradition markerer Marieskolen endnu en gang overgangen til juleferien – med både elever og byens borgere som en del af fællesskabet.

Related Posts

Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

Indsendt af Lisbeth Oxholm Andersen, Havnebyvej 9, 6792 Rømø Fra den 24. februar til 9. marts kan du stemme til repræsentantskabet i Velliv Foreningen. Hvis du har pension i Velliv,…

Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

Der var både kolde fingre og varme smil, da Kloster Mærken onsdag aften holdt årets generalforsamling – denne gang i egne rammer i Æ Mærkens Hus. Og selv om formanden…

Fik du læst disse artikler?

Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
Skip to content