Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
Coca-Cola-lastbilen trak store folkemængder til Kvickly Tønder – SønderjyllandNYT

Coca-Cola-lastbilen trak store folkemængder til Kvickly Tønder

Julemand, selfies og støtte til Røde Kors skabte festlig stemning

Tirsdag den 9. december blev en dag, som mange i Tønder havde glædet sig til. For første gang i flere år rullede den ikoniske Coca-Cola-julelastbil ind på Kvickly Tønders parkeringsplads – og den røde, oplyste truck tiltrak hundredevis af besøgende.

Tidligere har den haft gjort holdt på parkeringspladsen mellem Rema1000 og Spar Tønder er nu.

Børn og voksne stod i kø for at møde julemanden, købe små souvenirs som Coca-Cola-miniaturelastbiler og kagedåser, og ikke mindst støtte Røde Kors’ julehjælp gennem dagens salg.

Forældre i kø til det perfekte julefoto

En af de største attraktioner var Coca-Colas julemand, som fik travlt fra start til slut. Mange forældre ville sikre sig årets julefoto med deres barn og julemanden – og der var tit kø, hvor børnene spændt ventede på deres tur.

Udsolgt før tid

Flere måtte dog gå skuffede hjem efter at have håbet på at købe en Coca-Cola-julesweater. De populære sweatre var nemlig blevet udsolgt tidligere på julelastbilens Danmarkstur og nåede derfor aldrig med til Tønder.

Hvad gemmer der sig i lastbilen?

Nogle besøgende bemærkede også, at man for år tilbage kunne komme op i lastbilen og opleve små juleuniverser. Den mulighed har Coca-Cola dog ikke tilbudt de seneste år – hvilket fik mange til at undre sig over, hvad der egentlig gemmer sig bag dørene på den ikoniske lastbil.

Og netop det fik enkelte lov at se et glimt af. Når personalet hentede nye forsyninger af kagedåser, små lastbiler og sodavand, kunne man se ind i lastbilens indre. Her var der ingen julelandskaber eller dekorationer – men hylder fyldt med merchandise, sodavand og udstyr til dagens aktiviteter.

Personlige Cola Zero-flasker var et trækplaster

En af dagens mest populære aktiviteter var muligheden for at få en Cola Zero med sit eget navn på etiketten. Mange stod tålmodigt i den lange kø, og den personlige flaske blev et af dagens mest populære minder at tage med hjem.

Julehygge og masser af mennesker

For de mindste var der et tegneområde, hvor de kunne slå sig ned og farvelægge julemotiver, mens de voksne nød stemningen omkring den oplyste, røde truck.

Parkeringspladsen ved Kvickly var tæt pakket – næsten til bristepunktet – hvilket tydeligt viste, hvor stor interesse der var for at få et glimt af den verdensberømte julelastbil.

Besøget var en del af Coca-Colas årlige juleoptog, og igen i år viste lastbilen sig at være et kæmpe tilløbsstykke, der bragte julestemning til hele Tønder.

  • Related Posts

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Indsendt af Lisbeth Oxholm Andersen, Havnebyvej 9, 6792 Rømø Fra den 24. februar til 9. marts kan du stemme til repræsentantskabet i Velliv Foreningen. Hvis du har pension i Velliv,…

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Der var både kolde fingre og varme smil, da Kloster Mærken onsdag aften holdt årets generalforsamling – denne gang i egne rammer i Æ Mærkens Hus. Og selv om formanden…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content