Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
For få går på aftenskole: Det vil FOF Sydjylland lave om på – SønderjyllandNYT

For få går på aftenskole: Det vil FOF Sydjylland lave om på

Betalt artikel

Med et nyt design, en ny hjemmeside og fuld fokus på udviklingen af nye tilbud vil FOF tiltrække endnu flere danskere til aftenskolen. For det er en gevinst både for den enkelte og for samfundet, at vi samles og fordyber os i fælles interesser – især i en tid med uro og splittelse.

Har du altid drømt om at spille klaver? Vil du lære at strikke en sweater, opbygge en yoga-rutine eller forstå konflikterne i verdens brændpunkter? Så åbner aftenskolerne hver dag dørene for nysgerrige danskere, der vil gå til noget i fritiden. Men det er der for mange, der ikke er klar over. Og dét vil FOF, der bl.a. har en aftenskole i Sydjyllands byer, lave om på. 

“I dag vælger omkring 8 ud af 100 voksne at deltage i en aktivitet på en aftenskole – og det tal vil vi gerne være med til at løfte! For FOF Sydjylland handler det ikke kun om kurser, men om at skabe et rum for refleksion, samtale og livslang læring. Her handler det om at lære, tænke selv og dele erfaringer med andre. Det er det nye moderne design med til at fortælle, og gør det nemmere for kommende kursister at finde os og blive inspireret til nye aktiviteter.” siger Brian Bøglund, skoleleder i FOF Sydjylland.

Aftenskolerne kan samle os i en urolig tid

Det er ikke tilfældigt, at det netop er nu FOF Aftenskolen får nyt design og hjemmeside.

Brian Bøglund understreger at ”Folkeoplysning og beredskab hænger tæt sammen. Når man deltager i aftenskolens fællesskaber og får mulighed for at diskutere med andre – også dem, man ikke nødvendigvis er enig med, så styrkes det mentale beredskab. Og det er det, der hjælper dig til at vælge rigtigt. Det kan lige så godt foregå med humor og underholdning, så vi glemmer alt om det, der tynger os udenfor det gode samvær i FOF.”

Ikke kun nyt udseende – også nyt indhold

Hvis endnu flere danskere skal opdage aftenskolen, stiller det ikke kun krav til design og digital tilstedeværelse. Der skal også sættes fokus på aftenskolens indhold.

”Aftenskolen skal være et sted, hvor man tør stille spørgsmål – både som kursist, underviser, medarbejder og til hinanden. Med det nye design inviterer vi flere indenfor til netop det at udvikle os, hinanden og aftenskolen i en relevant, nytænkende og inspirerende retning,” siger Brian Bøglund.

I Kolding byder den kommende sæson bl.a. på nye kurser i håndarbejde, madlavning og bevægelse.

FOF’s nye design med nyt logo, nye farver, fotos, video og ny hjemmeside blev lanceret 20. november 2025.

Fakta om FOF Aftenskolen:

  • FOF Aftenskolen består af over 20 lokale foreninger, som er til stede i mere end 80 kommuner i alt. Blandt andet i Kolding, Vejen, Haderslev, Tønder og Aabenraa.
  • Hvert år deltager omkring 200.000 i en aktivitet hos FOF på landsplan.
  • FOF har over 16.000 forskellige aktiviteter om året.
  • FOF har eksisteret siden 1947 og har næsten 80 års erfaring som aftenskole.
  • FOF’s nye design betyder et farvel til det logo, som siden 1997 har haft spiralen som kendetegn.
  • Samtidig bliver FOF’s farver udvidet fra grøn til 18 forskellige farver.

  • Related Posts

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Indsendt af Lisbeth Oxholm Andersen, Havnebyvej 9, 6792 Rømø Fra den 24. februar til 9. marts kan du stemme til repræsentantskabet i Velliv Foreningen. Hvis du har pension i Velliv,…

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Der var både kolde fingre og varme smil, da Kloster Mærken onsdag aften holdt årets generalforsamling – denne gang i egne rammer i Æ Mærkens Hus. Og selv om formanden…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content