Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
Nu stiller Liberal Alliance også med borgmesterkandidat i Tønder Kommune – SønderjyllandNYT

Nu stiller Liberal Alliance også med borgmesterkandidat i Tønder Kommune

Jens Laurids Sørensen melder sig som den sjette i rækken

Mandag middag meddelte Liberal Alliances spidskandidat i Tønder Kommune, Jens Laurids Sørensen, at han officielt går efter borgmesterposten. Dermed er han den sjette, der melder sig som kandidat til borgmesterstolen ved kommunalvalget i 2025.

I en pressemeddelelse skriver han, at beslutningen er truffet efter “mange overvejelser og opfordringer”:

“Under debatterne er det blevet tydeligt for mig, hvor vigtigt det er, at vi ikke bare har en borgmester, der kan samle byrådet, men også få det til at handle. Jeg har den rette baggrund til at være den borgmester, vores kommune har brug for,” siger Jens Laurids Sørensen.

Erfaring fra både universitet og landbrug
Den liberale borgmesterkandidat fremhæver sin erfaring som sektionsleder på Aalborg Universitet i Esbjerg, hvor han har arbejdet med offentlig ledelse. Samtidig er han gårdejer og har dermed kendskab til de udfordringer, mange selvstændige i kommunen møder. Derudover har han gennem mange år været aktiv som fodboldtræner, hvilket, som han siger, har givet ham indsigt i betydningen af frivillighed og arbejdet med børn og unge.

Vil have handling – ikke stilstand
Ifølge Jens Laurids Sørensen skal Tønder Kommune væk fra det, han kalder “stilstand”, der blandt andet skyldes et altoverskyggende fokus på vindmølle- og solcelleprojekter.
Han lover at få afklaret alle ansøgninger inden for det første år:

“Selvom vi ikke støtter solceller, skal vi respektere resultatet af de vejledende afstemninger,” lyder det fra kandidaten.

Ambitioner for fremtidens Tønder
Som forsker og leder lægger han vægt på høje ambitioner for kommunens udvikling. I sin plan fremhæver han blandt andet:

  • En mere effektiv forvaltning, hvor penge bruges på borgere frem for bureaukrati.
  • Flere attraktive byggegrunde i både by og land for at skabe befolkningstilvækst.
  • Nye industrigrunde i samarbejde med erhvervslivet for at tiltrække arbejdspladser.
  • Mere frihed til skoler og institutioner, så fokus flyttes fra regneark til børn.
  • Reelt medbestemmelse for ældre i hverdagen.
  • Udpegning af areal til et mini-atomkraftanlæg som led i en fremtidssikret energipolitik.
  • En positiv branding af Tønder Kommune – “nu skal det være slut med dårlige sager.”

Med denne melding træder Jens Laurids Sørensen og Liberal Alliance for alvor ind i borgmesterkampen i Tønder Kommune, hvor feltet af kandidater fortsat vokser frem mod valget i 2025.

  • Related Posts

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Indsendt af Lisbeth Oxholm Andersen, Havnebyvej 9, 6792 Rømø Fra den 24. februar til 9. marts kan du stemme til repræsentantskabet i Velliv Foreningen. Hvis du har pension i Velliv,…

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Der var både kolde fingre og varme smil, da Kloster Mærken onsdag aften holdt årets generalforsamling – denne gang i egne rammer i Æ Mærkens Hus. Og selv om formanden…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content