Redaktionen
Når Teater Møllen i Haderslev fejrer sit 50-års jubilæum, er forventningerne høje. I et halvt århundrede har egnsteatret foldet det sønderjyske liv, sprog og sind ud for publikum. Jubilæumsforestillingen “Sort sol” skulle være en hyldest til marsken og de berømte stæreflokke, men resultatet er noget andet – en musikalsk og humoristisk mosaik af sønderjyske historier, sprog og mentalitet.
På én gang charmerende, sjov og tankevækkende – og indimellem udfordrende, når turister kæmper med at sige “mojn” på deres egen måde, eller når sprogforvirringen bryder løs mellem en tysker og en dansker, der hver især tror, de er høflige, men ender i komisk kludder. Også forholdet til natur og dyreliv sniger sig ind som et fint, observerende tema, hvor sønderjysk nysgerrighed og jordnærhed mødes.
En rejse gennem det sønderjyske sindelag
Forestillingens 80 minutters spilletid udnyttes effektivt. Ti medvirkende – syv skuespillere og tre musikere – bevæger sig elegant mellem scener, roller og opstillinger. Publikum føres fra Als mod vest, hvor man synger og fortæller med dialektalt glimt i øjet, til banko på sønderjysk, som bliver et af aftenens grin.
Højdepunktet er den komiske scene mellem en tysker og en dansker, der forsøger at kommunikere – men hvor hvert ord får en ny betydning på tværs af sproggrænserne. Situationen udvikler sig til en kærlig parodi på grænselandets sproglige forviklinger.
Når alvoren melder sig
Midt i grin og sproglig leg glider vi ind i en historie fra 1895 – en mørkere passage, hvor unge piger udsættes for overgreb i velstående tyske hjem. Det er en markant og uventet kontrast, der viser ensemblets spændvidde.
Kvinden, vi møder her, dukker senere op som socialdemokratisk byrådsmedlem i Haderslev, hvor hun dør i 1957. Scenen står som et historisk ekko midt i de ellers fragmenterede tableauer – stærk, rørende og politisk bevidst.
Solæg, hotdogs og folkelig lune
Det folkelige får stort pladsrum: en scene om solæg udfolder alle tænkelige opskrifter og varianter, og en monolog om hotdogs i Fjelsted leveres med så meget lokal varme, at man næsten kan lugte senneppen.
Forestillingen balancerer fint mellem det lune og det alvorlige – lige som egnens mennesker selv.
Sort sol uden fugle
Selvom stykket bærer titlen “Sort sol”, er marskens stæreflokke mest til stede som symbol. Fuglene forbliver i kulissen – som et billede på bevægelse, fællesskab og gentagelse. Forestillingen handler i højere grad om menneskene, sproget og det sønderjyske levemønster, end om selve naturfænomenet.
En mere rammende titel kunne have været “Brudstykker fra Sønderjylland”, for det er præcis, hvad man får: små, stærke glimt af egnen, sat sammen til et musikalsk patchwork.
Musik og spilleglæde
Musikken er et vigtigt lag i fortællingen. De tre musikere væver toner og stemninger ind mellem scenerne og understøtter rytmen i stykkets mange skift. Enkelte sange og musikalske indslag på sønderjysk trækker smil frem, uden at dialekten dominerer helheden.
Skuespillerne udviser tydelig fællesskabsånd og spilleglæde. Publikum mærker, at Møllen står på skuldrene af både tradition og sammenhold. Det er ikke en fejlfri forestilling, men en, der løftes af sin ærlighed og energi.
En ujævn, men hjertelig hyldest
Som jubilæumsforestilling fungerer “Sort sol” bedst som en kærlig fejring af egn, sprog og mennesker. Den røde tråd er svag, men stemningen stærk. Forestillingen udfordrer både lokale og tilrejsende til at grine af – og genkende – sig selv i det sønderjyske spejl.
“Sort sol” er en musikalsk, lun og menneskelig mosaik, hvor Teater Møllen med smil og eftertanke fejrer både sin egen historie og sin egns særpræg. Det er en forestilling fuld af liv, hvor humor og alvor går hånd i hånd – og hvor titlens sort sol måske ikke ses, men føles i hjertet.
