Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
Debatindlæg: De små skoler er vores største kvalitet – SønderjyllandNYT

Debatindlæg: De små skoler er vores største kvalitet

Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.  Debatindlæg indsendt af Rikke Weng-Ludvigsen, Gørrismarkvej 7, st., Tønder. Byrådskandidat for SF i Tønder Kommune

Vi må holde op med at se de mindre skoler som et udtryk for manglende kvalitet. I SF mener vi, at snakken om ‘kvalitet frem for kvantitet’ er en forkert præmis, der ofte bruges til at lukke lokalsamfundets vigtigste anker: skolen. Hvem, eller hvad er det egentlig, der kvæler disse skoler langsomt?

Et frit folkeskolevalg med forskellige skoletilbud er ikke kvantitet – det er den højeste form for kvalitet. Forskellige familier har forskellige behov, og hvis Tønder Kommune skal tiltrække nye borgere, skal vi have en bred palet af attraktive valgmuligheder. Se fx på Møgeltønder Skole, der i øjeblikket omdannes til en naturskole. Her lærer eleverne at bruge alle sanser.

De får jord under neglene og glæde ved naturen, hvilket kan føre til en dybere læring og bedre trivsel. Dette er et glimrende eksempel på, at de små skoler kan skabe unikke, specialiserede skoletilbud, som de store, centraliserede skoler ikke kan matche. Her lærer man også at regne, samt at læse og skrive – man gør det bare via alle læringsstile, så de ikke-auditive elever også kan være med.

Det kan skabe ægte trivsel, når alle føler sig set og hørt. Skolen er det sted, der skaber tryghed og fundament for fællesskabet i vores landsbyer. Vi har i forvejen mange privatskoler, hvilket blot understreger, at mange borgere ønsker alternativer til standardløsningen.

Lad os i stedet for at lukke skoler, støtte de mindre skoler i at blomstre med deres egen faglige profil. Det sikrer ikke kun børnenes trivsel, men også lokalsamfundets overlevelse. Lyt til dem. De kan godt.

  • Related Posts

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Indsendt af Lisbeth Oxholm Andersen, Havnebyvej 9, 6792 Rømø Fra den 24. februar til 9. marts kan du stemme til repræsentantskabet i Velliv Foreningen. Hvis du har pension i Velliv,…

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Der var både kolde fingre og varme smil, da Kloster Mærken onsdag aften holdt årets generalforsamling – denne gang i egne rammer i Æ Mærkens Hus. Og selv om formanden…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content