
TønderNYT bød partier, kandidater og organisationer velkommen til at annoncere i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget den 18. november 2025.
Booking af valg annoncer er lukket pr. onsdag den 8. oktober 2025, men vores principper ligger fast: Vi viser ikke målrettede annoncer, og vi kommunikerer åbent om alle politiske annoncer.
Ingen målretning – samme annonce til alle
TønderNYT bruger ikke cookies eller teknikker, der profilerer læserne for at skræddersy annoncer. Vores annoncesystem skelner ikke mellem brugere: de samme valgannoncer vises for alle besøgende.
Det adskiller os fra store platforme som Meta og Google, hvor målretning er udbredt. Vores linje er enkel og gennemsigtig.
Hvad kan annoncører og besøgende forvente?
- Annoncerne vises ens for alle – ingen adfærdsbaseret målretning eller segmentering.
- Tydelig mærkning af politiske annoncer.
- Offentlig oversigt over alle politiske annoncer (se næste afsnit).
- Som besøgende kan du læse nyheder på TønderNYT uden cookies, der bruges til at målrette annoncer mod dig.
Fast banner til fuld gennemsigtighed
Øverst i højre hjørne på TønderNYT vises et fast banner, der linker til en særskilt artikel/oversigt over samtlige politiske annoncer, vi bringer op til kommunalvalget. For hver politisk annonce offentliggør vi annoncørens gennemsigtighedsmeddelelse med følgende oplysninger:
- Type: Politisk reklame
- Sponsor: Jens Jensen, Tønder Byrådsliste
- Kontakt: jens.jensen@email.dk
- Kampagneperiode: 01. oktober 2025 – 18. november 2025
- Formål: Kommunalvalget i Tønder Kommune, 18. november 2025
- Samlet værdi: 3.595 DKK inkl. moms
- Finansieringskilde: Private midler
På samme side oplyser vi en dedikeret e-mailadresse, hvor læsere kan indgive klager eller gøre opmærksom på fejl i forbindelse med politiske annoncer.
Vi efterlever EU’s regler
Den åbne oversigt, tydelig mærkning og fraværet af målretning betyder, at TønderNYT efterlever kravene i EU’s nye regler for politisk annoncering, der trådte i kraft 10. oktober 2025. Målet er en fair og gennemsigtig ramme for politisk kommunikation – på samme vilkår for alle læsere.
Alle politiske annoncører skal også underskrive en tro og love erklæring at de ikke senest 3 måneder før afholdelse af valget har modtaget støtte fra personer eller virksomheder uden for EU. Det er et lovkrav som vi også overholder.
Ligesom oplysninger om annoncerne opbevares i 7 år som EU-direktivet foreskriver.






