
Holt’s og Jürgensen går sammen om ny vækststrategi om at ville vvære en stærk aktør i Sønderjylland
Holt’s Tømrer & Snedkerforretning ApS har indgået en fusion med Jürgensen Tømrer & Snedkerforretning ApS. Målet er at stå endnu stærkere i det sønderjyske marked – både over for private og erhvervskunder.
Fokus på kvalitet og nye krav
– Det er vigtigt, at vi hele tiden følger med i byggeriets udvikling. Der stilles flere krav til lovgivning, dokumentation og administration inden for byggebranchen, og samtidig har vi et stort fokus på kvaliteten i det udførte arbejde, siger tømrermester og direktør Claus Holt.
Fusion til fælles tilfredshed
Sammenlægningen er sket i enighed og til stor tilfredshed for begge parter.
– Det er godt, at vi sammen er nået i mål med denne fusion, og at vi nu står meget stærkere på markedet, forklarer Claus Holt.
Lars Jürgensen fortsætter i firmaet
Som en del af aftalen fortsætter Lars Jürgensen i virksomheden på samme måde som hidtil. Han glæder sig over mulighederne i fusionen:
– Jeg er både stolt og glad for, at vi er nået til enighed. Jeg har længe manglet en at sparre med, og nu får vi skabt fremdrift. Som vinder af Årets Tømrer 2025 har vi stadig meget at tilbyde både gamle og nye kunder – nu med mere fleksible løsninger. Det er win-win for alle, siger Lars Jürgensen.
Fortsætter under samme CVR
Holt’s Tømrer & Snedkerforretning ApS fortsætter med uændret CVR-nummer.
Kunderne vil stadig kunne kontakte Lars Jürgensen på samme telefonnummer som tidligere, mens direktør Claus Holt kan træffes på tlf. 92 44 98 85.






