Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
Kraftig opfordring til udvikling ved rundkørslen i Toftlund – SønderjyllandNYT

Kraftig opfordring til udvikling ved rundkørslen i Toftlund

Debatten om fremtidens udvikling i Toftlund er for alvor blusset op. Tidligere på ugen inviterede udvikler Morten Abildgaard, Viborg, til informationsmøde om mulighederne ved rundkørslen i Toftlund.

Nu melder en anden erhvervsmand sig på banen med en klar opfordring til at få sat gang i udviklingen.

Euroman-huse grundlægger: “Toftlund skal gribe chancen”

Det er Niels Christian Dahl, grundlægger af Euroman Huse, der på Facebook slår fast, at Toftlund ikke må lade denne mulighed gå forbi. Han peger på, at mange mindre byer kæmper i disse år, mens udviklingen samler sig omkring de større byer.

– “I Toftlund har vi en værdi, som ikke alle andre byer har, nemlig trafikknudepunktet ved rundkørslen,” skriver Dahl.

Rema kan blive gnisten

Et centralt element i udviklingen er planerne om, at Rema 1000 undersøger mulighederne for at etablere en dagligvarebutik ved rundkørslen.

– “Den mulighed skal vi som borgere være glade for og bakke op om, da netop Rema kan være den gnist, der sætter gang i udviklingen med flere erhvervsvirksomheder,” fremhæver Dahl.

Han peger på erfaringer fra andre byer:

– “Se bare på Rødekro, hvor stærkt det kan gå.”

Flere virksomheder kan følge

Hvis først Rema etablerer sig, tror Dahl, at flere kæder vil følge trop. Han nævner eksempler som McDonald’s, Burger King og Jem & Fix. Samtidig er Kartoffelmelsfabrikken i området i gang med planer om udvidelse. Alt sammen kan bidrage til et stærkt erhvervsløft i Toftlund.

Byrådet skal se mulighederne

Dahl er klar over, at der er planmæssige udfordringer, der skal falde på plads. Alligevel har han en klar forventning:

– “Mon ikke et nyt byråd til 1. januar vil se muligheden i denne udvikling. Jeg håber og tror det.”

Bekymring for bymidten

Et klassisk modargument i debatten er, at en udbygning ved rundkørslen kan skade bymidten. Den bekymring deler Dahl ikke i samme grad i sit facebookopslag.

– “Sker der en erhvervsmæssig vækst i området, så vil det formentlig også betyde en vækst i befolkningstallet. Og det vil gavne os alle.”

“Sig ja – ikke nej”

Dahl slutter sit indlæg med en direkte appel til både borgere og politikere:

– “Hvis vi som beboere siger nej tak til muligheden, så er vi med til at spænde ben for udviklingen. Mit håb og forventning er, at såvel Byrådet som befolkningen vil bakke op om denne mulighed.”

  • Related Posts

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Indsendt af Lisbeth Oxholm Andersen, Havnebyvej 9, 6792 Rømø Fra den 24. februar til 9. marts kan du stemme til repræsentantskabet i Velliv Foreningen. Hvis du har pension i Velliv,…

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Der var både kolde fingre og varme smil, da Kloster Mærken onsdag aften holdt årets generalforsamling – denne gang i egne rammer i Æ Mærkens Hus. Og selv om formanden…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content