
Tirsdag den 8. oktober inviteres alle borgere til en gratis aften i demokratiets tegn, når Klosterhallen danner ramme om både kandidatmesse og en stor kick-off paneldebat med spidskandidaterne. Den kendte tv-vært Line Baun Danielsen styrer debatten.
Demokratiet kommer i højsædet, når samtlige partier i Tønder Kommune, i samarbejde med FH Sønderjylland, inviterer borgerne til en stor politisk aften. Det gratis arrangement finder sted onsdag den 8. oktober kl. 18:00 – 21:00 i Klosterhallen (Hal 4) og giver en unik mulighed for at komme tæt på de politikere, der søger vælgernes stemme.
Mød politikerne ansigt til ansigt
Aftenen starter kl. 18:00 med en stor kandidatmesse. Her vil alle opstillede kandidater, inklusive regionskandidater fra partierne, være til stede. Frem til kl. 19:15 kan borgerne gå rundt i en uformel ramme, hilse på politikerne, stille de spørgsmål, der presser sig på, og få en dybere forståelse for deres visioner for kommunen og regionen.
Spidskandidater krydser klinger
Efter en kort pause skrues der kl. 19:30 op for den politiske temperatur med aftenens højdepunkt: en stor kick-off paneldebat mellem de udpegede spidskandidater. Her vil de politiske ledere krydse klinger om de vigtigste emner og give vælgerne et klart billede af, hvor de forskellige partier står. Til at styre slagets gang og sikre en fair og oplysende debat er den erfarne journalist og tv-vært Line Baun Danielsen hentet ind som ordstyrer.
Bred politisk opbakning
Initiativet er bakket op af alle partier i Tønder Kommune og støttet af FH Sønderjylland. Det er en enestående chance for alle borgere for at blive klædt godt på, inden krydset skal sættes ved det kommende valg. Arrangementet slutter kl. 21:00, og alle er velkomne.






