Lene Hansen
Analyse afslører massiv borgerflugt i den indeværende byrådsperiode
TØNDER KOMMUNE – En ny, dybdegående analyse foretaget af redaktionen afslører et bekymrende billede af Tønder Kommunes demografiske udvikling. Siden kommunalvalget i 2021 har kommunen lidt et nettotab på over 1.000 borgere.
Udviklingen har nu fået flere kandidater til det kommende kommunalvalg til at kræve handling, og vi er på den baggrund gået i gang med at analysere tallene bag den markante borgerflugt.
Alarmklokkerne ringer i Tønder
Mens den nuværende byrådsperiode nærmer sig sin afslutning, viser en grundig gennemgang af flyttedata et dystert resultat: Kommunen bløder borgere i et tempo, der vækker politisk bekymring.
Redaktionens analyse, baseret på officielle flyttetal for årene 2022, 2023 og 2024, viser, at Tønder Kommune samlet set har haft en negativ nettoflytning på hele 1.073 personer. I alt har 5.222 borgere pakket flyttebilen og forladt kommunen, mens kun 4.149 nye indbyggere er kommet til.
Denne udvikling har fået flere spirende kandidater til kommunalvalget i 2025 (KV25) til at reagere. I nylige læserbreve har blandt andre Hans Otto Sørensen, kandidat for Venstre “Mit bud er, at vi skal til at føre en langt mere aktiv erhvervspolitik. Tønder Kommunes ry for erhvervsvenlighed ligger langt, langt nede på listen; det skal vi hurtigt have rettet op på, så vores ry markant forbedres.”
Hos Henrik Scholz – kommunalbestyrelseskandidat for Socialdemokratiet i Tønder er der også udtrykt dyb bekymring og efterlyst en klar strategi for at vende udviklingen. “Vi kan ikke passivt se til, mens vores fundament smuldrer. Hver borger, der flytter, er et tab for vores fællesskab og vores økonomi,Hvis vi vil vende udviklingen, skal vi turde prioritere det, der skaber liv. Det starter med børnefamilierne – de er livsnerven i ethvert lokalsamfund. Derfor skal vi investere i stærke skoler, daginstitutioner og erhvervsuddannelser.” udtaler Henrik Scholz i sit indlæg.
På baggrund af denne gryende politiske debat har redaktionen iværksat en analyse for at kortlægge, hvem der forlader kommunen, hvor de tager hen, og hvor de få nye ansigter kommer fra.
Fraflytningens anatomi: et vedvarende dræn
Tallene taler deres tydelige sprog. Selvom fraflytningen er aftaget en smule over perioden, er tendensen entydig:
- 2022: En nettofraflytning på -438 borgere (1.414 tilflyttere mod 1.852 fraflyttere).
- 2023: En nettofraflytning på -331 borgere (1.347 tilflyttere mod 1.678 fraflyttere).
- 2024: En nettofraflytning på -304 borgere (1.388 tilflyttere mod 1.692 fraflyttere).
Det samlede tab på 1.073 borgere svarer til, at en hel landsby er forsvundet fra kommunekortet på under tre år. Dette pres mærkes på alt fra den lokale detailhandel og foreningslivet til kommunens skattegrundlag og evne til at levere velfærd.
Nabokommuner og storbyer støvsuger tønder for borgere
En central del af problemet er, at Tønder taber kampen om borgerne til de omkringliggende større byer. Analysen viser, at kommunen har en markant negativ byttebalance med flere af regionens kraftcentre.
Især Aabenraa og Haderslev kommuner fungerer som magneter for Tønders borgere. Selvom disse kommuner selv oplever demografiske udfordringer, formår de i højere grad at fastholde og tiltrække indbyggere, ofte på bekostning af Tønder. Jobmuligheder, et bredere uddannelsestilbud og et større udbud af kultur- og fritidsaktiviteter er sandsynlige årsager til, at mange vælger at flytte østpå.
Samtidig ses et klassisk mønster, hvor især unge flytter til landets største byer for at uddanne sig. Aarhus er en af de helt store “befolkningstyve”, hvor unge fra Tønder søger hen for at læse videre, og hvorfra kun et fåtal vender tilbage efter endt uddannelse. Denne “brain drain” er en alvorlig åreladning af kommunens fremtidige potentiale.
Et spinkelt håb: hvor kommer de nye borgere fra?
På trods af det overordnede negative billede er der også lyspunkter. Analysen af, hvilke kommuner Tønder har en positiv netto-tilflytning fra, tegner et interessant mønster. Det er ikke fra de store byer, Tønder henter nye borgere, men derimod fra andre land- og yderkommuner.
Top 5 over kommuner, der har afgivet flest borgere til Tønder i perioden, er:
- Sønderborg: +26 borgere
- Holbæk: +24 borgere
- Skanderborg: +13 borgere
- Bornholm & Langeland: Begge med +11 borgere
Dette indikerer, at Tønders kvaliteter – såsom natur, ro og lavere boligpriser – appellerer til borgere fra lignende kommuner. Det er dog en begrænset pulje at rekrutere fra, og det kan på ingen måde opveje den massive fraflytning til de større byer.
En udfordring for fremtiden
Med et befolkningstab på over 1.000 borgere står Tønder Kommune over for en monumental opgave. Den politiske debat, som nu er skudt i gang forud for KV25, vil uundgåeligt have bosætning og fastholdelse som et af sine absolutte hovedtemaer. Udfordringen er klar: Hvordan gør man Tønder Kommune attraktiv nok til, at flere vælger at flytte til end fra? Svaret på det spørgsmål vil definere kommunens fremtid.
Data over danskernes flyttemønstre stammer fra Danmarks Statistik og er bearbejdet af Gravercentret i samarbejde med lektor Rolf Lund fra Aalborg Universitet.
Redaktionen
