Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
Debatindlæg: Historisk omlægning: Fremtidens landskab på dagsordenen – SønderjyllandNYT

Debatindlæg: Historisk omlægning: Fremtidens landskab på dagsordenen

Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.  Debatindlæg indsendt af Hans Otto Sørensen, Nissumsgade 13A, 6780 Skærbæk
Landbruget i Danmark – og dermed også i vores kommune – har fået en bunden opgave fra Folketinget. Det er ikke en gave, som landbruget har ønsket sig, men den er en uafrystelig realitet, som der skal søges løsninger på. Der skal ske store forandringer i landbrugets drift af Danmarks jord.

I Tønder Kommune skal der tages – måske op mod 8.000 hektar – ud af drift. Noget af dette er lavbundsjord; det meste er almindelig agerjord, men uanset status, indgår langt det meste heraf i dag i mange landbrugsejendommes almindelige drift som en del af deres harmoniarealer, altså arealer, der er nødvendige for at have jord nok til ejendommens besætning.

En reduktion af arealerne i kommunen vil derfor uundgåeligt kunne påvirke det samlede husdyrhold i kommunen. Det vil påvirke den samlede produktion, og dermed grundlaget for flere af kommunens
landbrugsrelaterede industrivirksomheder; mejerier, foderstofvirksomheder og slagterier. Derfor er det uhyre vigtigt, at denne opgave gribes an på den rigtige måde, således at de negative virkninger for landbrug, følgevirksomheder, beskæfigelse og indkomster bliver mindst mulige.

Med baggrund i mine erfaringer fra deltagelsen i lodsejerudvalg i flere jordfordelinger vil jeg opfordre alle aktører til at iagttage følgende:

  1. Giv Jer god tid, inden der tages en eneste beslutning. En forhastet beslutning kan ødelægge den gode løsning for mange andre.
  2. Hold møder enkeltvis, og samlet i små områder med samtlige ejere af jord i kommunen, så alle kan blive hørt, og så der kan dannes et første og mere samlet overblik.
  3. Få nedsat lokale lodsejerudvalg med en bred repræsentation; alder, køn, bedriftstype og -størrelse, og giv disse sagkyndig bistand. Derved kan de planlægge og udarbejde de helt nødvendige jordfordelinger, som er helt nødvendige, for at der kan opnås et godt resultat.
  4. Og sørg for, at alles interesser tilgodeses i bredest muligt omfang.
  5. Og som landmand/jordejer: gå til møderne med åbent sind og en offensiv
    holdning. Derved sikrer du dig maksimal indflydelse på det endelige resultat.
  6. Husk, at al deltagelse i jordomlægning/udtagning/salg

 Husk, at al deltagelse i jordomlægning/udtagning/salg er helt frivilligt. Ingen kan tvinge dig!

  • Lene Hansen

    Related Posts

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Indsendt af Lisbeth Oxholm Andersen, Havnebyvej 9, 6792 Rømø Fra den 24. februar til 9. marts kan du stemme til repræsentantskabet i Velliv Foreningen. Hvis du har pension i Velliv,…

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Der var både kolde fingre og varme smil, da Kloster Mærken onsdag aften holdt årets generalforsamling – denne gang i egne rammer i Æ Mærkens Hus. Og selv om formanden…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content