
TØNDER: Rømø-Tønder Turistforening opfordrer igen i år virksomheder i kommunen til at holde julegaveindkøbet lokalt gennem julegaveportalen JulegavenTønder.dk.
Portalen samler gaver fra butikker og oplevelsesudbydere i hele kommunen, så de mange millioner, der hvert år bruges på firmagaver, kan blive i det lokale erhvervsliv fremfor at forsvinde ud af området.
Bestillingen er åben fra 16. september til 17. oktober, og gaverne leveres samlet til virksomhederne i dagene 2.-4. december.
– Når virksomhederne køber lokalt, gavner det ikke kun medarbejderne, men også detailhandlen og udviklingen i vores byer, understreger turistforeningen.






